Ved at bruge Facebook annonceadministrator kan du nå ud til flere målgrupper, definere hvor dit indhold lander, og hermed få mere for dine annoncekroner. Denne side giver dig en kort intro til, hvordan du kommer i gang med at bruge Facebook annonceadministrator. Værktøjet er udformet af Katrine Damkjær og Udviklingsplatformen for Scenekunst.

Annoncestrategi på Facebook

Når du annoncerer på Facebook, så er det en fordel, at du arbejder med din annoncering ud fra fire 4 følgende punkter – som du bliver ved med at gentage i ring:

  1. Definer din målgruppe.  Start ALTID med målgruppen, FØR du laver dit indhold.
  2. Lav dit indhold
  3. Se på engagementet. Overvej HVAD du gerne vil have din målgruppe til at gøre (dele, klikke, læse, se, købe osv.)? Når du arbejder med annoncering, ser du ikke kun på KPI’er for dit engagement men også på, hvordan dine forskellige typer af annoncer performer i dine forskellige målgrupper. Det er her guldet ligger!
  4. Analyser og brug data: Brug data fra dit tidligere indhold til at målrette nye annonceringer og indhold.

Din annoncestrategi på Facebook består af 4 kerneområder:

  1. Branding af organisationen. Kontakt til nye ”kunder” el. ”brugere”. Dvs. det er de mennesker, som IKKE kender til dig, og som ikke har interageret med dig. I definitionen af din brandingmålgruppe anvender du Facebooks viden om f.eks.: køn, alder, interesser, geografisk placering m.v. Opret gerne forskellige brandingmålgrupper, som repræsenterer personer for dem, som du gerne vil nå.
    Disse personer/målgrupper skal have indhold specifikt målrettet til dem.
  2. Kommunikation til kernemålgruppen.  Din kernemålgruppe på Facebook er dem, som kender dig i forvejen. Dvs. det er dem, som har interageret med dig før via Facebook, instagram el. dit website m.m.
    OBS: Det er ikke dem, som DU synes, er i din målgruppe. Det er dem, som har vist interesse og har interageret med dit indhold på dine digitale platforme.
    Hos kernemålgruppen handler det om at holde gryden i kog. Denne målgruppe vil naturligt hele tiden ændre sig.
    Brugere, som har interageret med dine kanaler inden for de sidste 30 dage kan ses som varme leads mens dem , der har interageret med dine kanaler for over 30 dage siden er kolde leads.
    Varme leads er de potentielle kundeemner, som har en større tilbøjelighed til at købe din virksomheds produkter eller services.
    Kolde leads er de potentielle kundeemner, som har en mindre tilbøjelighed til at købe din virksomheds produkter eller services.
  3. Automatisering. Automatisering handler om at flytte dine brugere fra A til B.
    F.eks. fra Facebook til dit website eller fra Instagram til webshop. Find de overordnede brugerrejser, hvor du gerne vil have, at dine brugere skal tage sig hen.
    Lav herefter en annonce med målrettet indhold og lad den køre i flere måneder – eller i de perioder, hvor det er relevant. Forslag: Tag f.eks. dem, som har interageret med dig de sidste 30 dage på Facebook og de sidste 30 dage på instagram. Træk dem fra, som har været på dit website. På den måde får du fat i nye potentielle kunder. Lav flere af disse automatiserede annoncer, som kører i 10 dage ad gangen med noget knaldgodt indhold.
  4. Store kampagner. Store kampagner består af alle tre ovenstående arbejdsområder og kører i begrænsede perioder. Her bruger du AL den data, du har.
    Eks:
    1: Kampagne til brandingmålgruppe (dem, som ikke kender dig).
    Budskab: Se vores nye website. Vi laver de fedeste forestillinger!
    2: Kampagne til kernemålgruppe (dem som kender dig).
    Budskab:  Vi har snart premiere på en ny, flot forestilling. Reserver dine billetter allerede i dag.
    3: Automatiserede annoncer

Opret målgrupper i Facebooks annonceadministrator

Afsæt god tid til at oprette brandingmålgrupperkernemålgrupper og brugerdefinerede målgrupper i annonceadministrator. Det tager lidt tid, men det er tid givet godt ud. Når de ligger klar, kan du nemlig hurtigt lave dine annonceringer.


VIGTIG: få din annoncekonto tilknyttet Business manager siden.  Ellers er den koblet på din egen personlige profil – og AL data du har oparbejdet her + gemte målgrupper går med dig, hvis du forlader organisationen. Se Facebooks guide her.

Opret brandingmålgrupper og kernemål

Hvem er det, du gerne vil have skal kende til dit brand? Det er forskellige ting, som tricker folk alt afhængigt af køn, interesser, bopæl osv. Din brandingmålgruppe er i princippet alle personer i DK. Den afgrænser du så ud fra Facebooks data.

Det er vigtigt, at du har et godt kendskab til hvem din potentielle målgruppe er. Det gør dig bedre i stand til at afgrænse den via Facebooks data. Når du har oprettet din brandingmålgruppe, skal du huske at ”trække din kernemålgruppe fra”. Ellers risikerer du kun at ramme dem, der allerede kender dig.

Du opretter brandingmålgrupper i Facebook annonceadministrator her:


Facebook/ads/manage

Målgrupper – Opret målgruppe – gemt målgruppe (en gemt målretning)

Kommentarer til Facebooks målretninger:

Kategorier: Vær obs på , at jo flere du sætter ind i en kategori – jo større bliver din gruppe. Hver gang du skifter kategori, indsnævrer du din målgruppe.

Demografi: Demografi kan i dag ikke bruges til så meget mere, da mange Facebook-brugere ikke udfylder det af hensyn til GDPR.

Livsbegivenheder:  F.eks. fødselsdage – gift – osv. Kan evt. godt bruges som målretning i din annonce, men de kan ikke stå alene.

Interesser: Når du bruger interesse – så gå IKKE ind og vælg interesser via Facebooks drop-down menu.

Skriv hellere i feltet. Ved f.eks. at skrive ’Louisiana Museum og Modern Art’ kan du vælge at målrette din annonce til de personer, som interagerer med Louisiana Museum of Modern Arts Facebooks side. Herved kan du ”stjæle” andre folks/organisationers brugere. Selvfølgelig kun hvis du mener, at de også kunne have interesse for din organisation/virksomhed.

Du opretter kernemålgrupper i Facebook annonceadministrator her:

Facebook/ads/manage

Målgrupper – Opret målgruppe – Brugerdefineret målgruppe

Vælg fb side à alle, som har interageret med din side (FB-interaktion)
Interageret de sidste 30 dage.

Vælg fb side à alle, som følger din side (FB Fans / følgere)

Vælg instagram sideà alle, som har interageret med din side (IG-interaktion)
Interageret de sidste 30 dage.

Alle som har været inde på dit website inden for de sidste 30 dage, skal du også have i din FB kernemålgruppe. Her er det vigtigt at du vælger: Personer der har besøgt bestemte websider
OBS. Husk at få oprettet fb pixel på dit website.

Inkluder disse målgrupper for din kernemålgruppe og ekskluder dem fra din brandingmålgruppe
Brugerdefinerede målgrupper.
 Det er den data, som du selv har genereret via dine Facebook annoncer.
Det kan du vælge at inkludere eller ekskludere.

Opret annoncer via Facebooks annonceadministrator

Når du har defineret og oprettet dine kerne- og brandingmålgrupper, er du klar til at lave selve annoncerne i Facebook annonceadministrator.

Det gøres igennem følgende 3 niveauer i Facebook annonceadministrator:

  1. Opret Kampagne: Du starter altid med at oprette en kampagne. Det er her, at du definerer målsætningen for din annonce. Overvej hvad vil du gerne opnå med din annonce, og hvad du gerne vil have folk til at gøre. F.eks. at skabe trafik fra Facebook til dit website.
  2. Opret Annoncesæt: Det er her, at du definerer hvor mange penge du vil bruge på annoncen, samt hvor lang tid den skal køre. Det er også her, at du definerer målgruppen for annoncen, samt dens placering. Dvs. hvem der skal se den, og hvor de skal se den.
  3. Opret Annonceniveau: Det er først til sidst på annonceniveauet, at du opretter selve indholdet til din annonce. Her kan du vælge at bruge et tidligere opslag som indhold – eller du kan vælge at indtaste/uploade nyt indhold.

TIP: Lav flere forskellige variationer af din annonce. Hvis du f.eks. er i tvivl om hvilket forestillingsbillede, du skal vælge til at promovere din forestilling, så opret to ens kampagner og annoncesæt – men med forskellige billeder på annonceniveauet. Hold øje med hvilken variation af annoncen, som performer bedst.   Den annonce, som performer bedst lægger du flest annoncekroner i således, at den kan nå endnu længere ud.

TIP: En klassisk fejl er at vælge den samme annoncemålsætning hver gang. Husk, at skifte ml. f.eks. trafik, interaktion og videovisninger, når du opretter nye annoncer på kampagneniveau. Således sikrer du, at du når ud til andre brugere end dem, som typisk følger dig og engagerer sig med dit indhold.

TIP: En anden klassik fejl er, at lade dit indhold styre hvilken målsætning du vælger. Hvis du laver en annonce med en video, betyder det nødvendigvis ikke, at du skal vælge videovisninger som målsætning. Det kan f.eks. også være, at videoen egner sig godt til at generere trafik til dit website eller billetsalgsportal. Lav flere kampagner med samme video – men med forskellige målsætninger.

Dine alarmklokker skal ringe, hvis du over en måned bruger den samme målsætning, f.eks. trafik til dit website, i alle dine kampagner.

Gik annoncen godt?

Hvornår har en annonce så klaret sig godt? Det er svært at lave et benchmark for en branche eller for din organisation. Der er mange faktorer, som spiller ind på, hvorledes din annonce performer: Det indhold du laver; dine målgruppers engagement; konteksten for din annonce; aktuelle begivenheder m.m.

I stedet for at kigge til andre, skal du derfor se på, hvad du selv laver af indhold, og hvordan det klarer sig over tid.

Vær opmærksom på, at det først giver mening at se strategisk på dine annoncer, når du har kørt op til flere forskellige annoncer til både din brandingmålgruppe og til dine kernemålgrupper.

Når du bruger de samme målgrupper, med forskelligt annonceindhold, kan du over tid se, hvad der virker og hvad der ikke virker.

Hvis du gerne vil gå mere i dybden med Facebook annoncering, og de mange muligheder Facebook annonceadministrator giver, så anbefaler vi at du tager et kursus i Facebook annoncering. Her får du mulighed for at gå i detaljen med de enkelte elementer, der er gennemgået på siden her, samt blive introduceret til de nyeste features og redskaber i Facebook annonceadministrator.

Om materialet

Kurset blev afhold d. 1. marts 2022 i samarbejde med Applaus og Dansk Teater på Vartov i København. Læs mere her.

Værktøjet er udformet af Katrine Damkjær og Udviklingsplatformen for Scenekunst.