Aveny-T : “Vi vil være nationalscenen for ungekulturen”

Med en fortid blandt andet som succesfuld marketingschef og pressechef, har Jon Stephensen altid haft øje for sit publikum. For ham er det åbenlyst, at den scenekunst, man skaber, selvfølgelig skal tænkes ind i en formidlingssammenhæng til publikum.

Den bevidsthed er blevet yderligere skærpet de senere år, hvor Aveny-T har erklæret, at målet er at blive nationalscene for ungekulturen. Med forestillinger som blandt andet ‘Skam’1, 2 og 3, ‘Damphjerte’, ‘Klædt af’ og ‘Kussesumpen’ 2 – og den kommende forestilling om aktivisten Greta Thunberg, ‘Mit navn er Greta!’ – lægger Aveny-T sig solidt i front som det største, etablerede teater for unge.

Et skift i mindset

Hvad angår arbejdet med publikumsudvikling på Aveny-T, fortæller Jon Stephensen, at det er en rejse, der er påbegyndt, og som teateret ikke endnu er i mål med. Det kræver tid at begynde at tænke på nye måder og i nye formater, forklarer han:

 “Vi vil være nationalscene for ungekulturen, og det i sig selv er et kæmpe skift i mindset i, hvad vi kunstnerisk vil og skal, som vi langsomt er igang med at finde den rigtige balance på. Vi har lige åbnet en scene, der hedder House of T (det gamle Café Kellerdirk, red.), hvor de helt unge debutanter  næsten uden indblanding laver deres egne projekter. Det er blevet en kæmpe succes.”

Erfaringerne med det nyligt åbnede House of T har styrket ham i, at den største drivkraft i publikumsudviklingen og kommunikationen til det unge publikum, ligger hos de unge selv:

“Det er meget interessant. Der er relativt få pladser, og de spiller relativt kort tid nede i House of T, men selv med de ting, hvor der på forhånd ikke var solgt én billet, blev alle billetter udsolgt, fordi de unge selv gik ind og solgte billletterne. De henvendte sig gennem deres egne kanaler og tog stort ejerskab over forestillingerne,” siger Jon Stephensen.

Større brug af sociale medier og færre penge på avisannoncer

Samtidig understreger han, at man markedsføringsmæssigt også står i en brydningstid mellem de tradtionelle avisannoncer og reklamer til en tid, hvor influencere og sociale medier bliver brugt i snart sagt alle markdsføringssammenhænge. Derfor skal Aveny-T i fremtiden både have en meget stærkere strategi på de sociale medier og også revurdere, om der fremover skal bruges lige så mange penge på avisannoncer som tidligere:

“Vi skal være meget, meget stærkere på de sociale medier. Vi skal være der, hvor de unge er. Selvom vi er blevet meget bedre på de sociale medier, så er vi slet ikke der, hvor vi kan sige, at vi har en SoMe-strategi implementeret endnu,” siger Stephensen.

Kun unge kan være ung med de unge

Jon Stephensen understreger hele tiden vigtigheden af de unge selv – og at han selv er af en anden generation. Heldigvis har han et ungt hold omkring sig, der hele tiden ser publikumsudviklingen i ét lys: Hvor er de unge, og hvordan får man dem involveret i scenekunsten på en direkte og oprigtig måde?

“De unge fandt vej til ‘Skam’, selv om vi var amatører til at være på de unges banehalvdel. De har en radar, der finder det, de vil se. Men vi skal jo være der, hvor de er, og ikke der, hvor de voksne er. Det er også først nu, man kan sige, at det er så dokumenteret, at vi med sikkerhed ved, at det er det rigtige, vi gør. Og det er også først nu, vi er ved at blive den nationalscene for ungekulturen, som gør, at vi bliver nødt til at navigere fuldstændig klart derefter. Det kunstneriske indhold er blevet styrket og er mere på plads. Nu skal resten følge efter. Og det må være den rigtige måde at gøre det på,” siger Stephensen og tilføjer, at teateret ikke kan markedsføre noget for unge, der ikke er ægte: “Du skal have et produkt, de vil have, og ikke narre dem ind. Altså, det går ikke. Den koder de lynhurtigt. Du kan ikke fake dig til noget. Du skal kommunikere med ærlighed om det du laver.”

Det nye Aveny-T og en ny tid

Det første skridt mod begyndelsen af den nye nationalscene for unge, ‘Det Ny Aveny-T’, blev taget, da Frederiksberg Kommune valgte at investere 40 millioner kroner i henholdsvis køb af teaterbygningen og i en grundlæggende renovering af Aveny-T. Yderligere 25 millioner er skaffet til et væksthus, der skal stå klar i 2022.

“I Aveny-T’s ambition om at blive en permanent Nationalscene for ungekulturen er Væksthuset et kæmpe skridt i den retning. Med stærkt fokus på bæredygtighed, studiepladser til unge, en ekstra scene hvor alt kan afprøves, fremstår Væksthuset som et sted, der på alle måder tilgodeser unges behov – et mulighedernes teater, som kun findes på Frederiksberg,” siger Jon Stephensen.

Efter snart et år med corona-krise, har Jon Stephensen og Aveny-T som så mange andre kulturinstitutioner måttet omprioritere og hele tiden være på forkant. Derfor ser han også frem til det næste år, hvor teatret er under ombygning og  som skal bruges på at bygge teateret op både fysisk og strategisk. Tiden skal bruges til at tænke publikumsudvikling ind som en central del af strategien for det nye scenekunstneriske væksthus og kulturelle kraftcenter på Aveny-T.

Men inden da slutter Aveny-T af med noget af et scoop – en forestilling, der både inddrager og taler direkte til ungdommen og den samtid, de lever i. Den handler om en pige, der har Greta Thunberg som idol. Forestillingen er bygget op, så den i sin konstruktion er i overensstemmelse med sit eget budskab: Scenografien bliver af genbrug. Der bliver henstillet til alle ansatte på teatret i prøve- og spilleperiode at omstille sig mest bæredygtigt, fortæller Stephensen:

“Hvad kan den enkelte gøre på sit område, så vi lever op til det, vi vil med forestillingen – at påvirke til en grønnere omstilling. Det handler om at være ægte overfor os selv og de unge, vi vil i tale med. Det er første gang, Gretha Thunberg har givet et teater lov til at lave en forestilling, hvor hun selv og hendes taler indgår. En del af forestillingens overskud skal gå til Greta Thunberg Foundation. Derudover bliver der workshop for publikum efter forestillingen, hvor de unge selv får mulighed for at holde en tale, som så bliver vist på lærredet inde i salen.”

På den måde er forestillingen, ‘Mit navn er Greta!’, et godt eksempel på den publikumsudvikling og -inddragelse, Jon Stephensen er så optaget af:

“Nu laver vi en forestilling om Greta Thunberg. I bund og grund har vi en ambition om, at den skal få unge til at blive klimaaktivister. Og hvis vi ikke på en eller anden måde inddrager publikum undervejs, så man får lyst til at se forestillingen, så er det jo helt spildt,” siger Stephensen, der her ser kunst og publikumsudvikling som sider af samme sag:

“Det giver sig selv fuldstændigt, at det er nødvendigt at kommunikere til sit publikum. For hvorfor fanden skulle vi ellers lave kunsten?”