23. juni 2020

Bliv fremtidens publikumsudvikler!

af Maya Fugl

På opfordring har vi skabt et nyt online kursus til dig, der gerne vil gå i dybden med publikumsudvikling og blive fremtidens publikumsudvikler.


Efter kurset har du fået:

  • Forståelse for publikumsudvikling som felt og kendskab til udvalgte praktiske og teoretiske tilgange til publikumsudvikling, herunder fx segmenteringsformer, kommunikationsstrategier, procesdesign, forretningsudvikling mv.
  • Redskaber til at analysere et publikumspotentiale (fx i en forestilling og/eller et repertoire) mhp. at designe et publikumsudviklingsprojekt og anvende konkrete værktøjer (fx segmentering, kommunikationsformer mv.).
  • Viden og kompetencer til at planlægge og gennemføre et publikumsudviklingsprojekt.

På kurset vil hver kursusdeltager arbejde med sit eget publikumsudviklingsprojekt fra en analytisk tilgang til nuværende publikum over tilrettelæggelse, implementering og afsluttende evaluering af projektet. Undervejs undersøger vi cases og forskellige bidrag (fx teoretiske perspektiver inden for forbrugeradfærd, forretningsudvikling, innovation, ledelse og kommunikation), og du får mulighed for at reflektere over din egen case sammen med kolleger, der også arbejder med publikumsudvikling.

Praktisk:

  • Kurset består af 10 onlinesessions af 2 timers varighed.
  • Du skal påregne 3-4 timers forberedelse mellem hver kursusgang.
  • Program og læsestof offentliggøres i forbindelse med kursusstart.
  • Enkelte ændringer af datoer kan forekomme.
  • Alle kursusgange foregår på platformen Zoom. Du får på forhånd tilsendt link til hver online session.

Pris:
Det koster kr. 3000 (uden moms) at deltage i kurset.

Tilmelding:
For at tilmelde dig skal du skrive en A4 side, hvor du redegør for følgende:

  • Hvad er din funktion og hvilke opgaver inden for publikumsudvikling arbejder du med?
  • Hvilket projekt inden for publikumsudvikling vil du pege på som dit mest succesrige?
  • Hvilke områder inden for publikumsudvikling vil du gerne blive bedre til?
  • Hvad er din største interesse inden for publikumsudvikling?
  • Hvad ser du som den største udfordring inden for publikumsudvikling?

Din beskrivelse sendes til applaus@applaus.nu og skal være os i hænde senest onsdag d. 26. august kl. 12.00

Deltagerne på kurset udvælges på baggrund af ansøgning.
Udvælges du til at deltage i forløbet får du efterfølgende oplyst deltaljer vedrørende betaling.

Målgruppe:
Kurset henvender sig til dig, som ønsker at arbejde mere i dybden med publikumsudvikling og segmentering.

Du kan sagtens deltage, selvom du tidligere har deltaget i et af Applaus’ seminarer og workshops, da kurset ligger i forlængelse af disse.


Datoer:

9. september kl. 10.00 – 12.00: Kender du dit publikum… godt nok?

23. september kl. 10.00 – 12.00: Hvem henvender din praksis sig til?

7. oktober kl. 10.00 – 12.00: Hvem skal det handle om?

21. oktober kl. 10.00 – 12.00: Process, process, process

4. november kl. 10.00 – 12.00: Strategi

18. november kl. 10.00 – 12.00: Kommunikationsformer og segmentering

2. december kl. 10.00 – 12.00: Perspektiver og kvalificering

16. december kl. 10.00 – 12.00: Forretningsmodeller

13. januar kl. 10.00 – 12.00: Implementering

27. januar kl. 10.00 – 12.00: Evaluering, tilpasninger og næste skridt

UNDERVISER

Søren Friis Møller har en ph.d. i ledelse på kulturområdet, er ekstern lektor på CBS, samt konsulent i virksomheden Cultural Democracy. Søren har mange års erfaring fra det kulturelle felt som leder og underviser bl.a. på Diplomuddannelsen i ledelse, kunst og kultur og som bestyrelsesmedlem for bl.a. Det Danske Filminstitut og Statens Museum for Kunst.

Nyheder fra applaus i din indbakke

Få nyheder, invitationer og resultater fra publikumsundersøgelserne — direkte i din indbakke!

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Følg Applaus