Julie Lindegaard, arbejder med kommunikation og pr. Foto: Pernille Hoffmann

23. april 2021

Den gode historie- din genvej til omtale i medierne

af Julie Lindegaard, arbejder med kommunikation og PR

Det er delte meninger om, hvorvidt du skal lave en pressemeddelelse for at komme i medierne eller ej. Og der kan være for og imod. Men der er en ting, du skal være helt klar over, inden du kontakter en journalist – og det er, om du har en god historie.

Nedenstående er et uddrag fra bogen Bliv synlig i medierne – sådan fortæller du de gode historier. Bogen er skrevet af Julie Lindegaard, der er kommunikations- og presserådgiver og Kommunikations- og salgschef på Odense Teater, pris 249,-

Før du går i gang

Vinkel:
Hvad er det vigtige – set med målgruppens øjne? Tag udgangspunkt i, hvad der er vigtigt for målgruppen at få af vide. Det er vinklen. Sæt dig i læserens sted.

Tjek også, om din historie opfylder flere af journalistens kriterier for den gode historie:

Avis-kriterierne

Aktualitet
Historien skal være ny. Det vil sige, at den skal handle om noget, der lige er sket eller er ved at ske. For nyhedsmedier som netaviser, radio og tv skal historien være aktuel lige netop i dag – måske endda lige i denne time. Nyheder, der er flere timer gamle, flyttes længere og længere ned på websitet for til sidst at ryge helt ud.

Nyhedsmedier konkurrerer mod hinanden om at være først med det sidste. For et ugeblad derimod er en nyhed holdbar i flere måneder, da produktionstiden på for eksempel et dameblad er flere måneder lang; her tænkes julenumrene allerede igennem i sommervarmen. Så definitionen af ”ny” varierer fra medie til medie. Undersøg produktionstiden på det medie du gerne vil omtales i – evt. ved at ringe til dem og spørge, hvornår de gerne vil høre fra dig om nyt.

Væsentlighed
Historien skal være væsentlig for målgruppen. Dit nye produkt skal berøre eller appellere til flest mulige af mediets læsere, seere eller lyttere. Derfor skal du kunne forklare, hvorfor historien er værd at ulejlige modtagerne med, og hvad de kan bruge den til. Væsentlighed afhænger af mediets målgruppe. Det kan være væsentligt for et lokalt dagblad i Nordjylland at fortælle historier om nye virksomheder nord for Limfjorden, mens samme historier sjældent finder vej til spalterne i et landsdækkende dagblad, medmindre noget i virksomheden peger på en landsdækkende tendens.

Identifikation
Mediets målgruppe skal kunne identificere sig med mennesker eller forhold i historien. Da en række sjællandske kommuner indførte et affaldsgebyr for alle virksomheder, var det en god historie for de lokale medier, fordi det vedrørte alle erhverv i kommunerne. Og da en række mindre virksomheder gjorde opmærksom på det urimelige i, at de betaler lige så meget som store virksomheder, der afleverer og producerer langt mere affald, blev historien endnu bedre, fordi det var nemt at identificere sig med små virksomheder, der er udsat for urimelig behandling. Jo flere i mediets målgruppe der kan have interesse i en historie, des større er identifikationen.

Sensation
Sensationer skaber overskrifter. Du kan genkende en sensation på, at det er noget, der aldrig er sket før. Det kan være svært at se sensationerne i sin egen virksomhed, fordi de måske ikke er verdens største. Men hvis blot de andre kriterier også er opfyldt, kan en lille sensation være med til at give historien det sidste, så journalisten finder den spændende og værd at fortælle videre. Det er for eksempel en lille sensation, at Svendborg får sin første økologiske isbutik med hjemmelavet italiensk is, og det kan være en relevant historie for et lokalt sydfynsk medie eller en ugeavis.

Kriterierne vægtes forskelligt afhængigt af medie. Men jo flere af kriterierne, der er opfyldt, jo nemmere har du ved at opnå omtale.

Ud over de fire AVIS-kriterier er der også en række andre kriterier, der kan være med til at få en historie i medierne.

Konflikten

En konflikt er ofte en god historie for journalister. Især nyhedsmedier fokuserer på konflikter. Historien om ”den store mod den lille” er kendt fra eventyr og fortællinger. Det er ikke sjældent, at vi i medierne ser historien om den sagesløse borger, der er klemt i det store offentlige system. Åbenlys uretfærdighed og konflikthistorier kan være svære at finde frem i ens egen virksomhed, men med kreativitet kan det lade sig gøre at bruge konflikter til at sætte fokus på et område, der er aktuelt for din virksomhed.

Den gode personlige historie – casen

Den gode personlige historie har stigende vægt i medierne. En lang række nyhedsmedier som aviser og tv-stationer vælger ofte at supplere deres historier med en såkaldt case – et levende eksempel. Det ses for eksempel, når der er finanslovsforhandlinger i Folketinget. Som almindelig borger kan det være svært at forstå, hvad politiske forlig egentlig indebærer, og derfor eksemplificerer medierne historierne med rigtige mennesker, hvis privatøkonomi påvirkes af de beslutninger, politikerne træffer. Men også i mange andre situationer er det den personlige historie, der vægtes. Er den stærk nok, kan den endda fremstå uden at bekræfte en tendens. Det kan være usædvanlige historier om folk, der har overlevet utrolige ulykker, oplevet noget enestående eller gjort noget ekstraordinært.

Kort fortalt er der basis for en god personlig historie, hvis modtagerne tænker ”bare det var mig” eller ”godt det ikke var mig”. Lotto- millionæren har en ekstremt høj grad af identifikation, fordi historien appellerer til så mange af os. Men også historier om mennesker, der har lagt deres liv om, klaret enorme udfordringer, skabt en iværksættersucces eller på anden måde gjort noget anderledes, har appel.

Din tjekliste:

  • Min historie er aktuel fordi…
  • Min historie er væsentlig, da den berører …
  • Min historie er nem at identificere sig med, for denne målgruppe:
  • Min historie indeholder en lille sensation, da ….
  • Min historie indeholder konflikt mellem disse parter:
  • Min historie er en stærk personlig historie, hvor mange vil sige:
    – Bare det var mig
    – Godt det ikke er mig

Julie Lindegaard

Julie Lindegaard er strategisk kommunikationsrådgiver. Hun er uddannet journalist, tidligere vært på DR, udviklingschef på FilmFyn samt kommunikations- og salgschef på Odense Teater mv. Hun har bla. skrevet bogen “Bliv synlig i medierne”. Læs mere på julielindegaard.dk

Tilmeld dig Applaus' nyhedsbrev

Få nyheder, invitationer og resultater fra publikumsundersøgelserne — direkte i din indbakke!

Tilmeld dig her

Følg Applaus