Foto: Stine Vejen

29. marts 2022

Det er de samlede kompetencer, der skal drive publikumsudviklingen 

af Anne Liiisberg

Evaluering skal ikke bare hvile på min mavefornemmelse efter en koncert, mener Julie Boelt, daglig leder for Århus Sinfonietta. Ensemblet arbejder med en række publikumsinddragende tiltag knyttet direkte til kunsten, men har ikke ressourcer til at samle målrettet op.    

Julie Boelt har i tre år arbejdet som daglig leder på deltid for ensemblet Århus Sinfonietta, der præsenterer ny kompositionsmusik. Ensemblets tidligere leder Allan Gravgaard Madsen introducerede ensemblets fokus på publikumsudvikling, der ifølge Julie Boelt har udviklet sig i to forbundne spor gennem de seneste fire år: ”Vi har gjort en dyd ud af at spille rundt i hele byen, hvor vi tager musikken hen, hvor den giver mening. Vi har spillet i private hjem og vi har spillet på hjerteafdelingen på Skejby Sygehus. Samtidig prøver vi at knytte formidlingstiltag, der giver et udvidet perspektiv, til de enkelte koncerter. På hjerteafdelingen havde vi fx en overlæge, der talte om forbindelsen mellem musik og hjerte. Så vi prøver at give musikken rammer, der kan løfte den mere, end en traditionel koncertsal kan, og hvor vi kommer ud på publikums hjemmebane og møder andre end dem, der kommer i Musikhuset”.  

Århus Sinfonietta er ikke forpligtet på at arbejde med børn, men gør det alligevel, fordi børns oplevelse af musikken ofte er mere umiddelbar og fordi børn ifølge Julie Boelt i højere grad oplever musikken som lyde med direkte associationer til følelser. Til projektet BLACK BOX MUSIC producerede elever fra et ungdomscenter lyttekasser, dvs. kasser med forskellige lyde, man kunne høre, når man stak hovedet ind i dem. Kasserne blev brugt som formidlende bro til selve værket på flere skoler, og Julie Boelt fortæller, at 9. klasserne på skolerne var mere interesserede i kasserne, end de 5. klasser, de var tiltænkt. ”De store elever var ikke for gamle til at lege og det var en uventet opdagelse for os, som vi kan arbejde videre med”, siger hun. Århus Sinfonietta arbejder også med at trække publikum helt ind i den kunstneriske proces som inspirationsmateriale: ”De skal ikke selv skrive, men møder komponisten, der så kommer til at skrive til mennesker i et rum i en by”, fortæller Julie Boelt.  

Vi skal udfordre ”plejer” 

Der er altså ingen modsætning mellem kunst og publikumsudvikling for Århus Sinfonietta.  Tværtimod mener Julie Boelt, at publikumsfokus er med til at højne det kunstneriske niveau. ”Det udfordrer ”plejer”. Vi er nødt til at hanke op i os selv, imponere nogle andre, gøre noget andet, komme ud et nyt sted. Det er en god ting og heldigvis arbejder jeg med musikere, der er meget åbne for det, vi i administrationen arbejder for og foreslår. Nogle af dem kommer stadig primært for at udforske musikken, noderne og dét at spille sammen med de andre i ensemblet, men de har accepteret indsatsen, og nogle af dem går helhjertet ind i det med ideer”, fortæller hun.   

Ensemblets arbejde med publikumsudvikling udmøntes ifølge hende endnu ikke som bestemte strategier, men er mere intuitivt og knyttet til de kunstneriske projekter. ”Vi er i gang med at formulere en strategi og det er mit håb, at publikumsudvikling kommer til at fylde 50 % af den, for det er vigtigt for mig”, siger hun og forklarer videre:

”Jeg tror ikke på, at man kan nå ud til et bredt publikum uden at overveje hvorfor og hvordan man gør det. For mig er succeskriteriet for, om et koncertprojekt lykkes i højere grad publikums reaktioner på musikken end antallet, der kommer. At det giver mening – også bare for nogle af publikum – og det er man nødt til at arbejde bevidst med”.  

Brug folk til det, de er bedst til 

Julie Boelt og ensemblets nye kunstneriske leder Jakob Kullberg vil gerne sætte endnu mere fokus på publikumsudviklingen, men de er en lille administration, der ofte må prioritere fondsansøgningen før udviklingsarbejdet. ”Det er bestemt vores største issue, at vi ikke har tid til at evaluere, så meget kommer til at hvile på min mavefornemmelse efter en koncert. Det er ikke holdbart i længden. Vi har lagt planer for evaluering og budgetteret med det. Men man opnår jo sjældent hele budgettet, og så prioriterer vi altså løn til musikerne og en tekniker, før vi hyrer hjælp til at evaluere”, fortæller hun, men er samtidig også opmærksom på, at de lidt ældre ensembler kan blive overhalet af de nye, der er ledet af en ny generation, som netop prioriterer publikumsudvikling først.  

For Julie Boelt er barrieren for mere målrettet publikumsudvikling altså mangel på ressourcer.  Ikke nødvendigvis økonomi, men også tid og kompetencer. ”I mikroorganisationerne skal man som administrator være en kamæleon, der både kan marketing, projektstyring og publikumsudvikling. De færreste kan nok fylde et job kun med publikumsudvikling, men vi skal kigge på, hvor meget administrationer må fylde, for det ville give et stærkere fokus på publikum, hvis vi kunne bruge folk til det, de er bedst til, og ikke til en masse forskelligt”, mener hun og peger i den forbindelse også på, at budgetterne er noget større i Sverige og Norge: ”Vi har diskuteret i DEOO (Danske Ensembler, Orkestre og Operainstitutioner), at vi muligvis bør tage den forskel op med staten, men også med vores musikere, så de kan støtte administrationernes arbejde. Vi skal ikke være to hold, for det er jo de samlede kompetencer, der kan drive publikumsudviklingen frem”, slutter hun af.  

Interviewet er en del af rapporten “Danske spillesteder og koncertarrangørers arbejde”, der præsenterer resultaterne af en brancheundersøgelse, der kortlægger danske spillesteder og koncertarrangørers arbejde med publikumsudvikling med data fra 2022. Du finder interviews fra rapporten her.

Fakta om rapporten

Danske spillersteder og koncertarrangørers arbejde med publikumsudvikling og -data dokumenterer hvordan danske spillesteder og koncertarrangører arbejder med publikumsudvikling og hvordan dette arbejde er under udvikling.

Download rapporten her

Undersøgelsen bygger på orkestre, ensembler og spillesteders fremstillinger af deres egne praksisser og består af et webspørgeskema og 7 kvalitative interviews med ledere og andre repræsentanter fra den danske musikbranche.

Du finder interviews fra brancheundersøgelsen her

Undersøgelsen er udarbejdet af Applaus på baggrund af et opdrag fra Genreorganisationerne JazzDanmark, Tempi, ROSA og Snyk. Undersøgelsen er gennemført som en webbaseret spørgeskemaundersøgelse udsendt via SurveyXact og blev udsendt til 164 spillesteder og koncertarrangører. Deres besvarelser er suppleret af syv kvalitative interviews. Undersøgelsen opnåede en svarprocent på 72 %  

Deltag i Publikumsundersøgelsen 2022!

Bliv klogere på dit publikums kulturvaner og præferencer.

Tilmeld dig her

Følg Applaus