Aarhus Kommunes kunstfaglige råd har siden 2002 gennemført kunstfaglige evalueringer af udvalgte kulturinstitutioner i Aarhus kommune. Denne gang har de siddende kunstfaglige råd gennemført en udvidet evaluering, der endvidere omfatter byens frie kunstnere samt de kunstfaglige centre med henblik på at se på byens kunstneriske miljøer som en helhed. Vi har stillet medlem af Kunstrådet Kasper Daugaard Poulsen fem spørgsmål om anbefalingerne på scenekunstområdet.

Hvad er de fagspecifikke anbefalinger udarbejdet på baggrund af?

”De Kunstfaglige råds evaluering er udarbejdet på baggrund af en omfattende spørgeskemaundersøgelse blandt de kunstfaglige aktører i Aarhus. Hertil kommer gruppeinterviews med udvalgte kulturinstitutioner i Aarhus kommune, sammenholdt med vores egne erfaringer fra vores arbejde i Kunstrådet. Det tegner tilsammen et ret klart billede af de forskellige fagfelter, deres potentialer og udfordringer.

Denne information har vi naturligvis suppleret med viden fra tidligere evalueringer, undersøgelser og tænketanke.

Aarhus Kommune har en god praksis med at gennemføre tænketanke på de enkelte fagområder. Tænketankene nedsættes af Rådmanden for Kultur og Borgerservice og består af aktører udpeget fra de kunstfaglige miljøer. Den seneste Teatertænketank er fra 2007. Mange af anbefalingerne herfra er stadig relevante (også på nationalt plan), og der var derfor god grund til at genbesøge dem, ikke mindst fordi de er formuleret af scenekunstnerne selv.”

Hvem er anbefalingerne målrettet?

”Evalueringen og anbefalingerne er rettet mod politikere, forvaltning og fagfæller. Men vi håber, at den også kan interessere og inspirere andre kommuner, institutioner og fagfolk udenfor Aarhus. Vi har derfor gjort en stor indsats for at dele den med kolleger, brancheorganisationer, kommuner, ministerie og Kunstfond.

Helt konkret indgår Evalueringen og dens anbefalinger i grundlaget for de kulturpolitiske prioriteringer og den kommende kulturpolitik, og anvendes af Aarhus Kommune i forbindelse med kontraktforhandlingerne med de enkelte institutioner. Processen er tilrettelagt med inddragelse af de enkelte fagmiljøer og institutioner. Det er et selvstændigt mål, at evalueringen medvirker til at styrke og videreudvikle byens kulturinstitutioner og miljøer.

Aarhus Kommune har i mange år haft en god og sund tradition med at udforme en klar kulturpolitik, der forsøger at favne både bredden og eliten. Der foretages i det hele taget løbende kulturpolitiske tiltag på landsplan, men de foretages primært i kommunerne. Den danske stat har derimod ingen kulturpolitik. Og det er egentlig bemærkelsesværdigt, for mange af udfordringerne og anbefalingerne i denne Evaluering er ganske vist lokale, men deres relevans er national.”

Anbefalingerne kaster lys på udfordringer, arbejdsgange og en fødekæde som kan forbedres.Kasper Daugaard Poulsen, medlem af det kunstfaglige råd i Aarhus.

Hvordan bliver de fagspecifikke anbefalinger brugt aktivt?

”Stort set alle Evalueringens anbefalinger er blevet indarbejdet i den nye Kulturpolitik 2021-24, enten direkte i selve politikken eller i den medfølgende Kulturhandleplan. Så anbefalingerne bliver brugt særdeles aktivt.

Ud af de fagspecifikke anbefalinger sprang nærmest omgående en gennemgribende analyse af Godsbanen, herunder Åbne Scene, som længe har været et smertensbarn, trods de bedste intentioner. Analysen er netop offentliggjort, og præsenterer en række løsningsscenarier, ikke mindst for Åbne Scene, som nu ligger til grund for et større (om-)prioriteringsarbejde og rekrutteringen af en ny leder.”

Hvordan gavner de fagspecifikke anbefalinger kulturinstitutionerne og de frie aktører?

”Både de fagspecifikke og tværfaglige anbefalinger kaster lys på udfordringer, arbejdsgange og en fødekæde, som kan forbedres. Og taler både kunstnere og institutioner op. Det er fx til fælles fordel, at erindre politikerne om at anerkende institutionerne for deres kunstneriske kerneopgaver, mere end for deres øvrige kunstneriske aktiviteter. Det tillader institutionerne at fokusere deres kræfter, og mindsker deres behov for at søge frie kulturmidler, der jo primært er tiltænkt de frie aktører uden en fast økonomi bag sig.

Derfor er det også vigtigt at fødekæde og samarbejder på tværs indskrives og udmøntes i institutionernes rammeaftaler, og gøres til indsatsområder i den kommende kulturpolitik. Og det er det blevet.

Kunne institutionerne endda bringes sammen og koordinere deres tiltag indbyrdes, ville man opnå̊ en langt mere effektiv og samstemt indsats for at løfte kulturpolitikkens mål, og en langt bedre udnyttelse af de eksisterende ressourcer – forstået bredt som både midler, mandskab og fundraising. Én effekt kunne være, at man fremover ville se institutioner, der skulle løfte færre, men mere kvalificerede opgaver. Og som resultat heraf igen ikke følte sig nødsaget til så̊ ofte at søge ekstrabevillinger i kommunens frie midler.

Det forudsætter tilstedeværelsen af et eller flere fora, hvor denne krydsbestøvning kan ske.

Derfor er det afgørende at kommunen nu, på vores anbefaling, har indskrevet Kultursamvirket i den nye kulturhandleplan. Kultursamvirket er en sammenslutning af mere end 60 forskellige aarhusianske kulturinstitutioner og organisationer. Kultursamvirket fungerer som forum for dialog og erfaringsudveksling mellem medlemmerne og byens politiske niveau, og er som skræddersyet til at varetage den opgave, der efterspørges.

Og så må vi se på mulighederne for udvikling og ’vækst’. Aarhus har traditionelt en udfordring med at fastholde sine scenekunstnere, og paradoksalt nok især sine successer. Aarhus tilbyder mange muligheder for sine scenekunstnere, men også nogle ret markante begrænsninger for vækst. Især når man når et vist produktionsniveau. Det er vi nødt til sammen at finde løsninger på. Derfor har vi formuleret en klar anbefaling om, at der arbejdes kulturpolitisk med konkrete løsningsmodeller, der muliggør vækst og permanent virke og base i Aarhus ved tydeligt at indskrive og udmønte fødekæde og samarbejder på tværs i institutionernes rammeaftaler, at tænke i company-in-residence -løsninger, og at knytte frie aktører og institutioner langt tættere sammen, gerne på tværs af genrer og sektorer.”

Hvordan kan det være med til at påvirke kulturlivets aktørers forhold til publikum?

”Aarhus rummer en stor og forskelligartet mængde af aktører på det scenekunstneriske område. De er i dialog med publikum på hver deres unikke måde, og repræsenterer en bred mangfoldighed af scenekunstneriske udtryk, lige fra det tekstbårne teater over dans, performance, musikdramatik, gade- og dukketeater, det opsøgende og det stationære. Der er med andre ord et mangefacetteret udbud af scenekunstneriske tilbud til det aarhusianske publikum.

Alle anbefalinger i Evalueringen sigter mod at optimere fødekæden og skabe de bedst mulige rammer for kunsten i Aarhus. Bedst også forstået som bredest. Kunst af højeste kvalitet og diversitet. En mangfoldighed af aktører og udtryk til et mangfoldigt publikum.”

De fagspecifikke anbefalinger for scenekunst

•Fødekæde og samarbejder på tværs indskrives og udmøntes i rammeaftaler, og gøres til indsatsområder i den kommende kulturpolitik

•Der arbejdes kulturpolitisk med konkrete løsningsmodeller, der muliggør vækst og permanent virke og base i Aarhus, herunder company-in-residence-modeller, huskunstnerordninger m.fl.

•Som del af en snarlig analyse af Godsbanen, rettes et særligt fokus mod Åbne Scene og på hvordan dens store potentialer udfoldes til glæde for et samlet scenekunstmiljø