– Hos os handler publikumsudvikling både om at få nyt publikum i området til at opdage jazz, og at få det eksisterende publikum til at være åbne for nye sider af jazz’en de ikke har opdaget endnu, fortæller Karsten Bech. Han er leder af Netværks- og genrespillestedet Jazz i Trekanten, der ikke selv har en scene, men samarbejder med andre arrangører og venues om at afholde koncerter. Det er fx en Jazz For Kids festival i efterårsferien i samarbejde med biblioteker og børnekulturhuse. 

-I forhold til at åbne for nye sider af jazzen for det eksisterende jazz-publikum, så prøver vi bl.a. nye formater, som fx matiné-koncerter, hvor musikere taler om deres musik og spiller eksempler, altså en mere oplysende type af koncert. Vi afprøver også digitale formater til at udvide publikums oplevelse af koncerter og blive klogere på musikken, siger Karsten Bech, der oplever at kunsten og publikumsudvikling går hånd i hånd. 

Public service-forpligtelse 

Som noget nyt er Jazz i Trekanten begyndt at lave interviews med musikere og formidle baggrund om gæstende musikere og jazzens historie. Det kan lade sig gøre, fordi Jazz i Trekanten har ansat en journalist på fuld tid. 

-Vi vil gerne skabe en bredere kommunikation om jazz og jazz-emner. Vi ser det som en public service-forpligtelse ikke kun at arrangere koncerter, men også at formidle bredere om jazz. Det kan fx være en artikel om kvinder i jazz, der ikke specifikt handler om os, men når den udkommer, vil vi markere det med en koncert med en kvinde. Vi tænker os selv som et mediehus på grund af vores public service forpligtelse, fortæller Karsten Bech 

Publikumsudvikling er helt essentielt og et hovedsigte bag alle aktiviteter hos Jazz i Trekanten, der også rækker ud til arrangører og jazz-foreninger med en opfordring og et tilbud om samarbejde om publikumsudvikling i forhold til deres publikum. 

-De fleste arrangører er baseret på 100 pct. frivilligt arbejde, og har hverken tid, overskud og kompetencer til at tænke publikumsudvikling ind i deres travle hverdag med blot at få afviklet koncerter. Noget hjælp er lavpraktisk, som fx at hjælpe den med at komme på Facebook, og generelt at hjælpe dem med kommunikation, men vi tilbyder også samarbejde om projekter. I Kolding er der to jazzforeninger, en for moderne og en for traditionel jazz. I samarbejde med dem arrangerer og promoverer vi en dag, hvor man kan gå rundt om Slotssøen i Kolding og opleve fire forskellige koncerter. På den måde håber vi at åbne nogle øjne for hvad jazz kan, siger lederen af Jazz i Trekanten. 

Dataindsamling i sin vorden 

I dag arbejder Jazz i Trekanten med data på et niveau, hvor de tæller antal publikum til koncerter. Indtil 2021 er det desuden begrænset hvor mange data, man har haft adgang til, da mange arrangementer sker i samarbejde med andre aktører. 

-Vi vil og skal i gang med en mere systematisk dataindsamling. Til en start har vi opsat specifikke målbare mål for udvikling af spillestedet, så vi ved hvilke data, det er vigtigst, vi indsamler. Vi indgår desuden i et samarbejde med de øvrige ni netværks- og genrespillesteder og de fire genreorganisationer om en fælles satsning på dataindsamling og brug af data. 

Jazz i Trekanten arbejder ikke i dag systematisk med segmentering, men har dog et overordnet fokus på både nye og eksisterende publikumsgrupper. 

– Siden 2016 har vi drevet JazzHouse Kolding, der har særligt fokus på at undersøge, hvad der skal til for at tiltrække det unge publikum. Vi engagerer unge frivillige til at planlægge og gennemføre koncerter, så det retter sig mod unge, fortæller Karsten Bech.  

Han mener, at en god segmenteringsmodel kan hjælpe til at blive mere præcis og effektiv i markedsføring, men har også nogle forbehold: 

-Personer har forskellige præferencer afhængigt af kontekst, og hvordan folk bruger kultur, afhænger af deres livsstil netop nu. De normale parametre for segmentering giver ofte et statisk billede, hvor mennesker er mere nuancerede, forklarer Karsten Bech. 

Samtidig risikerer man at en segmenteringsmodel fastlåser en i henvende sig til ens nuværende publikum. Derfor er det vigtigt at opbygge en model der kan inddrage nye publikumsgrupper. Så der er faldgruber i segmentering, der kræver at man bruger det intelligent, siger han. 

 ‘Vi kommer til jer’ 

Blandt de fremtidige potentialer for Jazz i Trekanten peger Karsten Bech på de mange studerende ved uddannelsesinstitutionerne i Kolding, som man gerne vil i kontakt med. Det vil kommunen også, så der er en fælles interesse, for kulturen kan være med til at løfte en kommunal bosætningsstrategi, der skal fastholde de unge. Netop derfor sidder kommunens bosætningskonsulent også i Jazz i Trekantens bestyrelse. 

-Vi har ikke en præcis idé om hvordan vi får fat i de studerende, men vi har meget fokus på de unge. Vores publikum skal ikke allesammen være 65 som jeg. Det er vores mål at have unge frivillige, der tiltrækker andre unge gennem netværk. Det er måden at gøre det på. Vi kunne fx også lave arrangementer med fredagsbarerne på uddannelsesinstitutionerne. I stedet for at sige ‘kom til os’, så i stedet sige ‘vi kommer til jer’. Det er et af de greb vi kigger på, fortæller lederen af Jazz i Trekanten.