Malmø Opera lavede sidste sommer opera fra en lastbil, hvor de kom ud til fem boligområder, hvor deres traditionelle publikummer ikke bor. Pressefoto

26. marts 2019

”Jeg synes publikumsudvikling er et forfærdeligt ord” – om at implementere publikumsudvikling i teatrets organisation

af Lene Grønborg Poulsen for ISCENE.dk

Mange teatre står overfor flere forskellige udfordringer, når de skal prioritere og implementere publikumsudvikling i teatrets organisation. For hvordan tænkes kvantitative analyser, outreach programmer og strategiske mål ind i en hverdag med kunsten i centrum? Balance synes at være kodeordet, når man spørger tre forskellige organisationer som Det Kgl. Teater, Malmø Opera og Den Jyske Opera.

Skuespillerne øver intenst i salene, systuen er ved at skabe nye og vilde kostumer, mens scenografen arbejder koncentreret på den næste produktion. Der er gang i de kunstneriske processer på Det Kgl. Teater hver eneste dag, og imens sidder en lille gruppe i den analytiske afdeling og arbejder med salg og publikumsfeedback. Her er arbejdsredskabet en computer samt en tilbundsgående forståelse for kvalitative og kvantitative analysemetoder.

På analyseafdelingens kontor sidder blandt andre Nina Gram. Hun fortæller om publikumsudvikling, og om hvordan det traditionelt i huset har været en tanke om at tage kunsten og flytte den ud til andre, som normalt ikke stifter bekendtskab med scenekunst i forskellige outreach-programmer. Men herudover arbejder teatret også publikumsfokuseret på andre måder, og de indsamler hele tiden data til at understøtte arbejdet.

Forventningsafstem med publikum

Nina Gram har, sammen med andre kollegaer, netop lagt sidste hånd på publikumsanalysen af Amadeus, som er én af de forestillinger i huset, der har solgt rigtig godt. Analyserne udarbejdes ved at publikum via mail kommenterer på deres oplevelse af forestillingen. Herudover har teatret også et fast panel man kan spørge til råds, ligesom de laver publikumsinvolverende arbejde, når de for eksempel skal lave en ny app eller indrette stedets foyer.

Amadeus på Det Kgl. Teater Gl. Scene. Foto: Camilla Winther

I forhold til konkret dataindsamling fortæller Nina Gram:

”Det er en god måde at få indblik i, hvilken oplevelse publikum har haft i huset. Amadeus var en forestilling, hvor vi fik mange nye publikummer ind i vores system, som ikke har været i huset i de seneste tre år. Undersøgelsen pegede blandt andet på, at flere opfattede Amadeus, som den perfekte gave til deres nærmeste. De fleste har kendskab til enten Mozarts musik eller filmen, og derudover kunne forestillingen opleves på Gamle Scene, så der var flere parametre, som publikum fandt positive og købte ind på.”

Og hvad kan man så bruge den tilbagemelding til?

”Tilbagemeldingen underbygger for det første vores arbejde med at forventningsafstemme med vores publikum. Det kan faktisk skade vores relation, hvis publikum forventer noget andet, end det vi giver dem. Hvis de for eksempel tror, at de har indløst billet til en traditionelt opsat klassiker, og vi så præsenterer noget i en nyfortolkning, som er meget abstrakt. Ikke at den oplevelse ikke kan være god, men det er vigtigt for den samlede positive tilgang, at publikum ved, hvad de køber billet til,” forklarer Nina Gram og uddyber:

”Det er jo en kæmpe udfordring, fordi scenekunsten er levende indtil premieren, og det derfor kan være svært at udarbejde dækkende markedsføringsmateriale, som nogen gange skal være klar ved sæsonstart – nogle gange helt op til 10 måneder inden premieren. Men det er en ambition, at vi så justerer folks forventninger undervejs. Vi arbejder med PR-billeder og tekster, der løbende bliver udarbejdet og distribueret, som vi kommer tættere på premiere.”

Hele organisationen skal med

Det Kgl. Teater arbejder for at være en publikumsfokuseret organisation. Det betyder også rent konkret, at de rapporter, som analyseafdelingen laver efter hver forestilling er tilgængelige for de kunstneriske chefer og hele teatret generelt. Her er der dialog om segmenter og målgrupper, uden at analytiske tilgang skal være altafgørende. 

”Der er aktuelt en udvikling i gang på teatret, når det kommer til vores fokus på publikum. Vi har på den ene side en kreativ branche, som arbejder med krop, følelser og intuition. Nu skal de også forholde sig til kolde tal, og det kan være angstprovokerende. Men i virkeligheden er det jo slet ikke det, der sker. Billetkøberne har lagt tid og energi i at formidle deres oplevelser og ofte også deres følelser forbundet med teaterbesøget til os. Men jeg vil sige, at jeg har vildt stor respekt for de fagligheder, der dagligt lægger deres krop, kreativitet og følelser i det kunstneriske arbejde, og som også på forskellige måder skal forholde sig til publikums modtagelse i et mere analytisk format. Vi skal tænke mere på modtagerperspektivet, og os i den analytiske afdeling skal formidle vores viden nænsomt og konstruktivt til hele huset.” 

Endelig skal man være klar på, at hvis man inviterer publikum til at melde tilbage, så forventer de også at blive hørt. Der kan komme en tilbagemelding om, at forestillingen var fantastisk, men at køen til baren var for lang i pausen. Det skal også tages alvorligt, understreger Nina Gram.

Vi tænker generelt for kortsigtet i publikumsudvikling

Michael Bojesen har været operachef hos Malmø Opera siden 2017. Her spilles alt fra musicals til barok opera, og han understreger, at selve det brede program har en indbygget publikumsudviklende effekt i sig.”

Til én af mine første koncerter i huset, studsede jeg over, at publikum til en symfonikoncert klappede mellem satserne. Det undrede mig først, men så blev jeg glad, for det viser jo, at det ikke er det sædvanlige lærde publikum, som sidder i sæderne. På den måde betyder bredden noget,” understreger han. 

Malmø Operas Carmen rejste ud i landet. Pressefoto 

Hos Malmø Opera startede det publikumsudviklende arbejde med, at alle 300 ansatte var med til at udvikle en vision og strategiplan for virksomheden. Her blev hovedfokus: ”Malmø Opera for alle.” På den måde blev tanken om publikumsudvikling nemmere at implementere, når alle var med på tanken fra starten af, påpeger Michael Bojesen.

Han fortæller desuden, at Malmø Opera arbejder med en lang række tiltag, hvor de er i kontakt med nye publikumsgrupper – blandt andet på en turné i samarbejde med lokale teaterforeninger. Herudover præsenterede de sidste sommer opera fra en lastbil, hvor de kom ud til fem boligområder, hvor deres traditionelle publikummer ikke bor. 

”Vi havde koret i Carmen med på en lastbil rundt forskellige steder. Der var selvfølgelig stor skepsis og usikkerhed forbundet med det i starten, men bagefter var alle begejstrede. Sådan er det. Nyt er altid farligt,” understreger han. 

Et andet vellykket projekt kaldet AKT har oprettet en gruppe med 40 unge voksne i alderen 15-30 år. Gruppen mødes en gang i ugen og laver projekter, der skaber opmærksomhed omkring huset. Gruppen bag AKT har blandt andet inviteret publikum med bag kulisserne, lavet dance battle med danserne fra West Side Story, budt velkommen til sydag i kostumeafdelingen og arrangeret en sang-workshop med unge operasangere. Senest lavede AKT en ”Open Mic aften” med 20 forskellige indslag af medvirkende fra Skåne på scenen med alt fra arabisk folkedans og Bollywood til klassisk ballet og opera for 900 mennesker i salen.

”Jeg er ikke så naiv, at jeg tror, at fordi 900 mennesker, der normalt ikke kommer i huset, har set Bollywood-dans på scenen, så kan jeg sælge 900 billetter til Den flyvende Hollænder. Men måske rykker det noget om 5-10 år, at vi har skabt et mere åbent hus med højere til loftet. Ind imellem har vi en tendens til at lave ting, som vi vil se resultatet af med det samme,” vurderer Michael Bojesen og fortsætter:

”Jeg kan konkret se, at vi aldrig har solgt så mange billetter som nu. Det er selvfølgelig en del af en generel tendens om stigende kulturforbrug, som man også mærker i Danmark. Men jeg tror også, at det har en effekt, når vi laver aktiviteter, der viser, at vi er et hus, som er åbent for alle. Når vi præsenterer noget udenfor huset, så er der andre, som hører om det, og de får alle et nyt billede af os som kulturinstitution.” 

Der er dog også grænser for, hvor langt man skal og bør gå i arbejdet for at få flere nye publikumsgrupper ind i salen, mener Michael Bojesen:

”I forbindelse med publikumsudvikling, så er det vigtigt at holde sig for øje, at det ikke handler om at sende operasangere ud for at lave gøgl. Man skal ikke tække publikum. Hvis man bare undersøger, hvad folk gerne vil have, og så laver det, så bliver det noget lort. Man må holde fast i det kunstneriske, ikke slække på sin integreret og så undersøge, hvordan man bedst formidler, at det vi gør, er det rigtige.” 

Publikumsudvikling eller kunstnerisk udvikling?

Hos Den Jyske Opera sidder Birgitte Holt Nielsen som producent for deres afdeling for børneopera, hvor de blandt andet præsenterer den nytænkende babyopera Hjertelyd samt operafestivalen for børn GrowOP! Her tænker de hellere i kunstnerisk udvikling end i publikumsudvikling, påpeger Birgitte Holt Nielsen. Umiddelbart kunne det lyde som initiativer, der forsøger at kapitalisere på en ny og måske endnu ikke udnyttet målgruppe, men tænker du det, tager du grundigt fejl, understreger Birgitte Holt Nielsen:

”Vi har startet de her ting op, fordi vi mener, at der helt grundlæggende mangler gode kunstneriske kvalitetstilbud til den målgruppe. Vi er inspirerede af arbejdet i det europæiske netværk Reseo, hvor især grupper fra Portugal og London er meget længere fremme, end vi er herhjemme i forhold til opera for de allermindste. I forbindelse med forestillingen Hjertelyd til babyer og forældre, har vi også lavet musikalske legestuer på Gellerup bibliotek, hvor vi har fat i andre mennesker, end dem vi normalt spiller for. Af samme grund har vi også spillet forestillingen på Gellerupscenen.  

Min tese for projektet var, at der er et tidpunkt i vores liv, hvor forskellen mellem befolkningsgrupper er meget lav. Når vi går hjemme på barsel med en baby, så er hverdagen for de mødre og fædre ret ens, og vi bekymrer os alle om vores babyer. Det er et godt sted at møde kunsten.”

HjerteLyd af Den Jyske Opera. Foto: Kåre Viemose

I babyoperaen Hjertelyd handler det blandt andet om interaktivitet, for samspillet er ikke til at undgå, når man har med små babyer at gøre. Skellen mellem scene og sal bliver simpelthen ophævet, og babyerne bevæger sig hvorhen de har lyst….og kravler måske op på operasangeren, fortæller Birgitte Holt Nielsen. Og i bund og grund er hun ikke så meget for at bruge ordet publikumsudvikling. Hun vil hellere udvikle kunsten i samarbejde med publikum:

”Vores vision med arbejdet er, at vi gerne vil udvikle kunstarten i samarbejde med vores publikum. Det er altså kunsten, der skal udvikles. Jeg synes publikumsudvikling er et forfærdeligt ord. Handler det blot om billetsegmentering, eller er det publikum, der er underudviklede? Det er en svær øvelse, og hos os betyder det ikke nødvendigvis, at man tjener flere penge eller sælger flere billetter. Til gengæld bliver vi klogere,” afslutter hun.

Dette billede har en tom ALT-egenskab (billedbeskrivelse). Filnavnet er cropped-scenen-logo-1.png


Artiklen er udarbejdet af ISCENE.dk, som Applaus har indgået et mediesamarbejde med. Dækningen af publikumsudviklingstiltaget bliver varetaget af ISCENEs journalister og mediesamarbejdet er udviklet i samarbejde mellem Applaus og ISCENE.dk.

Nyheder fra applaus i din indbakke

Få nyheder, invitationer og resultater fra publikumsundersøgelserne — direkte i din indbakke!

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Følg Applaus