ASPIRANTERNE er en fond, der udvikler og driver et fem årigt udviklingsprojekt i Helsingør kommune 2020-2025. Igennem et 24 ugers individuelt designet forløb følges de unge aspiranter af kreative mentorer og indgår i arbejdsopgaver på og til kulturinstitutionerne. Projektet er det første af sin art i Danmark og skal, med afsæt i evidensbaseret viden, klarlægge nye tilgange og metoder som samles i den såkaldte ”Helsingør-model”.  

De foreløbige resultater er overbevisende: unge bliver hjulpet videre af at have kontakt med kunst og kultur og arbejde kreativt med konkrete projekter på en kulturinstitution. Det fortæller både leder og stifter af projektet Allan Klie, og lederen af det forskningsprojekt, der følger dem, lektor Anne Mette W. Nielsen fra Aalborg Universitet.  

Kultur, kunst og kreativitet 

Det bærende i projektet er, at de sårbare unge, man arbejder med, har evner, kreativitet og kvaliteter, der ikke har fået mulighed for at folde sig ud i det almindelige beskæftigelsessystem. Lederen Allan Klie, der oprindelig er uddannet skuespiller, har i mange år arbejdet med at bruge kunst i projekter med unge og sårbare, og der igennem udviklet en række metoder og forløb.  

Han peger på, at i en dansk kontekst blander vi ofte de tre k’er, kunst, kultur og kreativitet sammen. For at arbejde med begreberne i Aspiranterne, skiller Allan Klie dem ad: ”Kultur kommer fra cultura, at kultivere og opdyrke noget sammen. Kunst er et refleksionsrum, hvor vi bliver klogere typisk på os selv, og Kreativitet er evnen til at kombinere eksisterende viden på en ny måde.” Aspiranterne bliver derfor trænet i at se disse forskelle, og i at opøve deres viden og refleksionsevne i et trygt fællesskab, hvor de tør bevæge sig ud af komfortzonen.  

Disney og kunstprocesser 

Allan Klie har desuden hentet inspiration i Walt Disneys idé om tre rum, som kreative processer kan tænkes ind i. Heri indtager man tre forskellige positioner: først som Drømmeren, så som Realisten og endelig som Kritikeren. De unge kommer gennem læringsforløb og konkrete kulturprojekter, ind i at kunne arbejde reflekteret i processer, hvor det faktisk også er i orden at ”fejle”, være konstruktivt kritisk – og gå forfra.  

Heri ligger en klar parallel til egentlige kunstprocesser. Anne Mette W. Nielsen forklarer:

,,Fordi mange af de unge er faldet helt ud af uddannelsessystemet oplever de ikke at have en fremtid. Men i kunst- og kulturprojekter, hvor man kan eksperimentere med kunstneriske processer, afsøger de nye forestillinger om en fremtid. Der tegner sig en horisont for de unge, hvor de oplever at der er en meningsfuldhed i det de laver, og de føler de sætter et aftryk.”

Kunst og kultur er omdrejningspunktet for Aspiranterne ifølge Anne Mette W. Nielsen, netop pga. den måde kunst produceres på: ”Før har de unge i deres møder med uddannelsessystemet ofte oplevet en nulfejlskultur, som de har givet op på, men her skal man prøve sig frem og fejle for at nå frem til et godt resultat. Og det viser sig, at de holder ved i kunstneriske processer, hvor de ellers før ville have givet op på forhånd. Det får man ”foræret” af kunstprocesser, især når de støttes af socialpædagogiske dimensioner.” 

Det virker… 

Der har tidligere været en række projekter både socialpædagogiske og forskningsbaserede, der undersøgte aspekter af hvordan kunst og kultur kan spille en rolle for sårbare og udsatte borgere bla. beskrevet i rapporten ”Når kunst gør en forskel”.  

Problemet med mange projekter er dog ifølge Klie, at de har en udløbsdato. Derfor er et vigtigt element i Aspiranterne, at der udvikles modeller, som kan overføres til andre kommuner som varige tilbud. Desuden er det særligt, at der er tale om et beskæftigelsesprojekt, i et samarbejde mellem kommunale aktører, kulturinstitutioner og fonden, hvor formålet er at bringe de unge tættere på arbejdsmarkedet, mens de fleste projekter der involverer kunst og kultur ofte fokuserer på den enkeltes trivsel. 

De foreløbige, gode resultater af de to forløb, der er gennemført siden starten i 2020 viser, at der er god mening i at udvikle egentlige modeller for, hvordan samarbejdet om og med de unge gennem kunst og kultur, fungerer og organiseres.  Især fremhæver Anne Mette W. Nielsen, at der i dette projekt kan udvikles en særlig (nordisk) model for, hvordan de forskellige dele (kommunale forvaltningsenheder, kulturinstitutioner osv.) understøtter hinanden og samarbejder.  

Ambassadører for kunsten 

De unge har almindeligvis ikke haft et forhold til kultur før forløbet, og ingen af dem brugte de involverede kulturinstitutioner inden. En umiddelbar værdi ved projektet er derfor, at de får et forhold til kunst og kultur. Gennem forløbet går Aspiranterne også fra at være brugere til at blive producenter, når de bla. laver events på Toldkammeret for andre unge. Desuden får de en form for første ansættelsesforhold i kultursektoren, hvor én fx skal lave lyduniverser til byvandringer for Helsingør Museum.  

Forløbet giver dermed et ejerskab, hvor de unge oplever sig som aspiranter fx på Toldkammeret. I modsætning til mange andre projekter, hvor deltagerne er en slags satellitter der ikke bliver en del af organisationen. Institutionerne får dermed også et ambassadørkorps af unge der før var ikke-brugere, som med tiden vil sætter et aftryk i publikumssammensætningen på de medvirkende institutioner – til glæde for begge parter.  

Foto: Helene Wiinholt