29. marts 2022

Kunsten er ensom, hvis den ikke møder et publikum

af Mikkel Skov Petersen

På spillestedet ALICE bliver de frivillige inddraget i nøglebeslutninger. Det giver faglig diskussion og modvirker magelighed. Og så påpeger lederen af ALICE, at svigtende publikumsinteresse også kan skyldes kunstens kvalitet eller formidlingen af den. 

Spillestedet ALICE i København benytter en imponerende stor mangfoldighed af veje og greb til at nå ud til nye publikumsgrupper. Et lille udpluk fra paletten af initiativer omfatter at inddrage andre kunstarter i programmet, at benytte eksterne kuratorer, og derigennem aktivere deres netværk, at benytte open calls og dermed invitere til engagement og at samarbejde internationalt. Og så involverer ALICE sine frivillige i nøglebeslutninger. 

-Det er en relativt ny ting, som vi har talt om i mange år. Vi vil gerne afhænde magt og demokratisere beslutninger. Alle ansatte har ressourcer og begrænsninger. Det gælder også mig selv. Jeg har mine præferencer, min tid og mit netværk. Det kan noget, men det kan ikke alt. Hvis jeg alene er kunstnerisk gatekeeper, så er programmet bundet op på mig som enkeltperson. Der vil vi gerne have en praksis med flere stemmer og flere øjne. Det giver også anledning til faglige diskussioner, forklarer Bjarke Svendsen, der er leder af ALICE, og fortsætter: 

– Det giver refleksioner over programmet, der ellers nemt kan blive styret af automatik og magelighed. Det giver mere kvalificerede beslutninger. Det er sundt. Musik adskiller sig fra fx teater ved at vi præsenterer mere end vi producerer. Der findes et Lidl for musik og et Netto for musik, hvor man går på indkøb. Varen er på hylden, og så bliver man nemt doven, og vælger varer fra de samme få butikker hver gang, siger lederen af ALICE. 

På ALICE er filosofien, at hvis der er flere involverede i beslutninger, så giver det også et bedre rekrutteringsgrundlag. Så vil nogen sige ‘kom til arrangement på tirsdag’, og andre vil sige ‘kom til arrangement på torsdag’. Det giver adkomst til flere netværker og flere folk. Dele af programmet på ALICE bliver også lagt ud til samarbejdspartnere sammen med en pose penge.  

– Så kan de udkomme som de vil én dag eller i 14 dage. Vi blander os ikke. Det er et korrektiv til os selv at overlade ansvaret til eksterne folk, institutioner, initiativer og organisationer, forklarer Bjarke Svendsen. 

– Vi har frivillige i administration, PR og marketing. De gør hvad de synes er rigtigt. Det kan være at de får produceret nye flag, laver en Spotify-playliste eller får trykt plakater der skal hænge i vores lokaler. De ser institutionen delvist udefra, så de iværksætter andre initiativer. Ting vi ansatte ikke ser, fordi vi er indforståede. Det er utroligt motiverende for dem, at deres faglighed kommer i spil, og det er inspirerende for os. Det er superfedt begge veje, fortæller han. 

Svigtende interesse kan også skyldes kunsten 

Selvom ALICE er gennemsyret af publikumsudvikling, så er Bjarke Svendsen kritisk over for selve ordet. 

-Det er ikke en kritik af publikumsudvikling som en målrettet og kvalificeret indsats. Men det er bekvemt for de institutioner, der får penge til at arbejde med publikumsudvikling, at problemet partout udgøres af nogle andre, som begrebet publikumsudvikling implicerer. Der er nogle kulturaktører, hvor pilen også peger indad, og hvor det er spørgsmålet om det er publikum, en selv, eller begge dele, der udgør problemet, siger Bjarke Svendsen, og fortsætter: 

-Ord har konsekvens, og med begrebet publikumsudvikling, så bliver det publikum, der er problemet. Men det kan jo også være, at det er præsentationen eller formidlingen fra en selv, der er problemet. 

Bjarke Svendsen mener derfor, at man også bør tale om ensembleudvikling, komponistudvikling, formatudvikling eller formidlingsudvikling, så det bliver tydeliggjort at svigtende interesse også kan skyldes kunstens egen kvalitet eller institutionernes arbejde med at præsentere den. Dette perspektiv afspejler sig i høj grad med ALICE tilgang, hvor publikumsudviklingen er allestedsnærværende.  

-Kunsten er ensom, hvis den ikke møder et publikum. Det er kunstens møde med publikum, som er vores opgave. Publikumsudvikling er allestedsnærværende i den forstand, at det er en del af vores opdrag i rammeaftalen med stat og kommune. Den er intuitivt en del af vores opgave, fordi vi er passionerede omkring den musik vi præsenterer og derfor vil vi at den møder mennesker, siger Bjarke Svendsen. 

Der ligger et stort datapotentiale hos SLKS 

Spillestedet ALICE præsenterer global folkemusik, og når man arbejder med et så bredspektret område, så er behovet for segmentering en bunden opgave. 

-Når serbiske stjerner gæster ALICE, så rækker vi ud til et serbisk publikum. En del af vores gæstekuraterede arrangementer har stærk forankring i fx kunstakademiet, og så er vi synlige der. Vi vælger samarbejdspartnere, vi tænker, kan forsyne os med et publikum, der er relevante for ALICE, men som vi ikke har orienteret os imod endnu. Og så segmenterer vi også i vores SoMe-markedsføring, siger Bjarke Svendsen. 

ALICE arbejder også med data, men ikke i det omfang de ønsker. Som en mindre kulturinstitution har de ikke ressourcer til at arbejde fortløbende og primært fokuseret på med data. Til foråret afvikles dog en større brugerundersøgelse. Bjarke Svendsen peger på Slots- og Kulturstyrelsen (SLKS), som en oplagt aktør, der kan løse udfordringen og forløse et stort potentiale. 

-Det er SLKS der har flest data. Hvert år skal alle spillestederne afrapportere i Excel, og det bliver så pakket som PDF. Der er 19 regionale spillesteder, og 19 årsrapporter, der ender med at ligge som PDF’er. I stedet har jeg foreslået at bygge en cloud-baseret platform, som vi kan rapportere ind i. Så ville det enkelte spillested kunne tilgå sine egne data, og SLKS ville kunne tilgå alt. Vi ville kunne sammenligne os selv med andre på parametre som fx antal kvindelige optrædende. Det ville være en helt anden måde at arbejde med data på. Man ville kunne trække tal ud, og lave benchmarking. Under coronakrisen ville Dansk Live kunne trække tal i forhold lobbyisme. Ideelt set skulle denne dataindsamling ske på et overordnet plan, og så gøres tilgængeligt for andre. Det ligger et stort datapotentiale hos SLKS, mener lederen af Alice. 

InInterviewet er en del af rapporten “Danske spillesteder og koncertarrangørers arbejde”, der præsenterer resultaterne af en brancheundersøgelse, der kortlægger danske spillesteder og koncertarrangørers arbejde med publikumsudvikling med data fra 2022. Du finder interviews fra rapporten her.

Fakta om rapporten

Danske spillersteder og koncertarrangørers arbejde med publikumsudvikling og -data dokumenterer hvordan danske spillesteder og koncertarrangører arbejder med publikumsudvikling og hvordan dette arbejde er under udvikling.

Download rapporten her

Undersøgelsen bygger på orkestre, ensembler og spillesteders fremstillinger af deres egne praksisser og består af et webspørgeskema og 7 kvalitative interviews med ledere og andre repræsentanter fra den danske musikbranche.

Du finder interviews fra brancheundersøgelsen her

Undersøgelsen er udarbejdet af Applaus på baggrund af et opdrag fra Genreorganisationerne JazzDanmark, Tempi, ROSA og Snyk. Undersøgelsen er gennemført som en webbaseret spørgeskemaundersøgelse udsendt via SurveyXact og blev udsendt til 164 spillesteder og koncertarrangører. Deres besvarelser er suppleret af syv kvalitative interviews. Undersøgelsen opnåede en svarprocent på 72 %  

Tilmeld dig Applaus' nyhedsbrev

Få nyheder, invitationer og resultater fra publikumsundersøgelserne — direkte i din indbakke!

Tilmeld dig her

Følg Applaus