Foto: Celina Dahl

8. februar 2021

Kunstneriske hjertebørn, langsigtede publikumsstrategier og fokus på diversitet

af Kat Sekjær

Anna Andrea Malzer, teaterdirektør på Mungo Park Allerød, vil gøre teateret mere tilgængeligt for publikumsgrupper på tværs af alder, sociale skel og etnicitet. Derfor ligger den primære indsats i publikumsudviklingen i repertoirelægning og en generel prioritering af diversitet i medarbejderstaben – på scenen og bag den.

Mungo Parks arbejde med publikumsudvikling fortsætter med direktørskiftet til Anna Andrea Malzer med udviklingsblikket rettet mod både de loyale årskortholdere i Allerød og et nyt ungt publikum i Vestegnens forstæder.

I årene inden hun tiltrådte var repertoiret mest formet ud fra dels teatrets grundplacering i Allerød med stærkest appel til et teaterbevidst publikum i Allerød, København og Nordsjælland og dels ud fra en flerårig indsats på internationale samarbejder.

Teaterdirektør, Anna Andrea Malzer, har i sin tilgang fokus på at fastholde Mungo Parks store teatervante og loyale publikum, men samtidig også på at øge de nye produktioners spejlinger af særligt unges og minoritetsgruppers interesser og livsverdener. Det gør hun ikke af politiske grunde, tværtimod ser hun det som en del af sit eget kunstnerskab.

Derfor har hun blandt andet sat et nyt skuespillerhold på Mungo Park – for at spejle en bred repræsentation af alder, sociale og etniske baggrunde på sit teater. Derudover arbejder Mungo Park som repertoireteater med lange horisonter, hvor forestillingerne optimalt bliver mange år i spilleplanerne. Derfor er investeringer i produktioner automatisk også en investering i det fremtidige repertoires sammensætning og appel.

Min kurateringsstrategi er min publikumsudvikling

Som direktør vil Anna Andrea Malzer i dén grad sit publikum – men selve ordet publikumsudvikling er et begreb med en del konnotationer, hun forbinder med at få presset ‘noget ned over hovedet’:

“Som ung havde jeg ikke noget forhold til det professionelle teater. Jeg kendte ikke ordet publikumsudvikling, men jeg kan huske den der fornemmelse af, at ‘nu vil nogle mennesker gerne danne mig ind i et sprog, ind i nogle følelser, et tempo og ind i nogle tematikker, som de så som universelle, men som jeg så som noget, der var langt fra mig selv – og som ikke var universelt.”

Derfor har hun selv en helt anden tilgang til publikumsudvikling, som fokuserer på at skabe nye værker og vedkommende teater, der tiltrækker sit publikum i kraft af sin kunstneriske vision eller formsprog:

“De Hovedløse” på Teater Mungo Park. Foto: Jon Kort

“Vi arbejder med publikumsudvikling på den måde, at vi caster på en måde, som spejler den moderne verden og de mennesker, vi gerne vil i kontakt med. Og så præsenterer vi kun urpremierer. Vi tvinger vores kunstnere, som ofte er unge selv, til at lave noget til deres egen generation. Hvem i den generation henvender du dig til, og hvad har du mest af alt på hjerte?,” siger Anna Andrea Malzer og forklarer, at det er en del af hendes kurateringsstrategi:

“Min kurateringsstrategi er min publikumsudvikling, og man kan sige, at overskrifterne for den er at vælge at give de instruktører eller dramatikere, jeg hyrer ind, fripas til at lave deres hjertebørn, frem for at jeg sidder og forestiller mig, hvad der kunne sælge flest billetter. Det er jo noget, der er et salgssats hver eneste gang, fordi det kræver, at indholdet bliver godt. Men der er vi så heldige, at vi kører et repertoire, så hvis der er noget, der bliver rigtig dårligt, jamen, så tager vi bare noget af det, der er rigtig godt og spiller noget mere.”

På den måde sikrer Malzer sig, at hun kan ‘lave hjertebørn fra sin egen generation og til sin egen generation’, som hun siger:

“Det er nok er den generation, vores publikumsudvikling lige nu henvender sig til som nye forbrugere. Og jeg tror, at jeg går til den generation ved at sige, at vi ikke bare er én forbrugergruppe, fordi vi er unge. Vi er måske 22 forbrugergrupper, og hver forestilling skal henvende sig til forskellige unge mennesker.”

Bredere grad af identifikation og bredere rækkevidde

Den grundlæggende strategi handler om at skabe en bredere grad af identifikation i de historier og personer, Mungo Park præsenterer på scenen. Det vil sige at skabe forestillinger, som også afspejler og reflekterer yngre og mere mangfoldige målgrupper.

Udover den målsætning har Mungo Park tilføjet forskellige indsatser og tiltag, der blandt andet involverer opsøgende arbejde rettet mod kommuner og samarbejdspartnere på den københavnske vestegn. Det sker med henblik på at opføre forestillinger nye steder, som for eksempel på spillestedet Forbrændingen i Albertslund, som teateret for nylig har indledt et samarbejde med.

Derudover har Mungo Park tilknyttet en Diversity Manager, som skal understøtte indsatser og community-indsats i for eksempel Høje Gladsaxe, hvor Mungo Park fast afvikler forestillinger hver sæson som en del af egnsteateraftalen. På den måde skaber Mungo Park mulighed for at nå flere publikumsgrupper og række bredere ud geografisk, som en del af en langsigtet og målrettet strategi.

Den nye generations stemmer vækker nysgerrighed

Anna Andrea Malzer understreger, at hun samtidig glæder sig over det trofaste publikum, som Mungo Park over en lang årrække har opbygget i Nordsjælland:

“De har været med os i mange år og elsker den tradition, at der kommer en ung teaterleder, der prøver at tale til hans eller hendes egen generation. De er sulte på, hvad den nye generation af teater-skabere har at sige,” forklarer Anna Andrea Malzer og tilføjer, at det i det tilfælde er en styrke at vælge specifikke emner eller temaer:

“Hvis jeg tør at være specifik og sige, at nu arbejder jeg med denne her målgruppe indenfor den unge generation, så vil temaet, jeg vælger, også altid spejle nogle ældre menneskers interesse. Og så vil man finde nogle mennesker, som sidder som publikum, hvor den ene er 20, og den anden er 60 – men hvor de måske har mere til fælles end to på 20. Derfor er det mit hovedfokus at henvende mig til min egen generation og også sige, at vi laver forestillinger fra min egen generation og ikke om min egen generation.”

“Spejlmanden” på Teater Mungo Park. Foto: Mikkel Russel.

Hun oplever aldrig, at de unge historie-skabere, hun vælger til at lave forestillinger på sit teater, foreslår at lave ‘en fortælling om ungdom’:

“Der er aldrig nogen, der byder ind med noget så bredt og pædagogisk. For når man er mellem 20 og 35, er man ikke optaget af, at man selv er ung – så er man jo optaget af nogle temaer og nogle eksistentielle spørgsmål, ligesom ældre mennesker er. Så ved at kuraretere så ungt, som jeg gør, oplever jeg at få et bredere repertoire, og at jeg faktisk kan få flere forskellige slags mennesker i teateret. Ved at være meget meget specifik åbner jeg mit teater op,” siger Anna Andrea Malzer og slutter:

“Og ved ikke at forsøge at please og lave titler for at sælge bredt, skaber jeg et brand, hvor folk bliver interesseret i at komme at se det, de ikke vidste, at de havde brug for.”

Interviewet er en del af rapporten Publikumsudvikling i dansk scenekunst 2021, der præsenterer resultaterne af en brancheundersøgelse, der kortlægger den danske scenekunstbranches publikumsudviklingsarbejde med data fra 2020. Du finder interviews fra rapporten her.

Fakta om rapporten

Publikumsudvikling i dansk scenekunst 2021 dokumenterer hvordan den danske scenekunstbranche arbejder med publikumsudvikling og hvordan dette arbejde er under udvikling.

Download rapporten her

Undersøgelsen bygger på teatre og teaterforeningernes fremstillinger af deres egen praksis og består af et webspørgeskema og ti interviews med teaterledere og andre repræsentanter fra den danske scenekunstbranche.

Du finder interviews fra brancheundersøgelsen her

Nyheder fra applaus i din indbakke

Få nyheder, invitationer og resultater fra publikumsundersøgelserne — direkte i din indbakke!

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Følg Applaus