Lars Seeberg: Der er sket en rivende udvikling de sidste 10-15 år

Ifølge Lars Seeberg, formand for Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Scenekunst, er der sket en rivende udvikling de sidste 10 år i scenekunstens fokus på publikumsudvikling. I 2010 var han formand for det teaterudvalg under Kulturministeriet, der stod bag rapporten, ‘Teaterudvalgets rapport Scenekunst i Danmark – Veje til udvikling (2010), og dengang var publikumsudvikling en lidt underlig fisk, som blev importeret fra Storbritanniens scenekunstbranche:

“Der havde vi en vision, der hed, at i 2020 henvender scenekunsten i Danmark sig mere dynamisk, vedkommende og mangfoldigt på et internationalt niveau til alle dele af befolkningen,” siger Lars Seeberg og tilføjer, at det er en vision, der i høj grad er blevet en realitet:

“Det har udviklet sig voldsomt de sidste 10 år. Du kan jo ikke se nogen teaterleder være i medierne uden at sige, at de meget gerne vil række ud til et meget mere sammensat felt af publikummer – vel vidende at de i mange år primært har henvendt sig til veluddannede kvinder over 50 år,” tilføjer Seeberg med et smil.

Publikum er allerede tænkt med i ansøgningerne

Hos Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Scenekunst uddeler man tilskud til aktiviteter, der fremmer scenekunst i Danmark, både projekter hos teatre, frie grupper, projektteatre, børneteatre, egnsteatre og små storbyteatre inden for alle genrer af scenekunsten. Af samme grund kan man, ifølge formanden, tydeligt se et billede af, at publikumsudvikling er blevet et begreb, de fleste grupper uanset genre tænker med ind, når de laver deres ansøgninger:

“Vi kan i høj grad se det på vores ansøgninger. I langt de fleste ansøgninger taler grupperne om hvem, de har i sinde at nå ud til, og hvad de vil gøre for at nå ud til andre end dem, de traditionelt er nået ud til. Der er selvfølgelig nogle grupper, der er meget fokuserede i forvejen, for eksempel  hele børne- og ungeteateret. De har jo et publikum og når ud til dem, blandt andet også fordi de er meget opsøgende.”

Lars Seeberg forklarer, at andre scenekunstgenrer, der søger støtte hos projektstøtteudvalget, herunder tekstteater, performance og dans, også blevet meget mere opmærksomme på, hvad der skal til for at nå ud til forskellige publikumsgrupper. Ikke sådan forstået, at grupperne nødvendigvis vil nå det samme publikum hver gang, men de har en klar bevidsthed om, hvem de henvender sig til med den specifikke forestilling og tænker kommunikationen til målgrupperne ind i deres arbejde.

Vi forsøger at dække hele landet

En af udvalgets kæpheste er – udover at støtte forskelligartet scenekunst – også at den mangefacetterede kunst når ud til så mange mennesker i landet som muligt. Seeberg påpeger, at en stor del af danske scenekunstnere har valgt at bo i København, og at det er der mange gode grunde til, hvis de vil gøre scenekunsten til deres levebrød. Men set fra et national perspektiv, er det et problem, hvis ikke de er villige til at bevæge sig rundt landet, forklarer han:

“Det er jo et problem at legitimere, at vi bruger nationale midler på noget, der så kun henvender sig til folk, der bor i hovedstaden, hvorimod det er ikke er et problem, hvis de forestillinger, vi støtter tager rundt i landet. Så derfor har vi gjort alt, hvad der står i vores magt til at gøre mere og mere opmærksom på, at vi vil have gode forestillinger ud at turnere, og vi vil give gode forestillinger et længere liv, sådan at de kan blive set af flest muligt.”

Han tilføjer, at turnéaktivitet ikke er et krav, men at det bestemt er noget, udvalget lægger vægt på – så meget scenekunst til så mange som muligt.

Branchen samarbejder mere

Lars Seeberg oplever, at scenekunstbranchen arbejder meget mere sammen, end den gjorde for bare 10-15 år siden. Det glæder ham at se, at der sker så mange nye, konstruktive samarbejder teatrene imellem:

“Der er ikke længere den modsætning mellem de store og de små – mellem de etablerede og de ikke-etablerede. Vi har gjort meget for at støtte samarbejdsprojekter mellem de stores teatre og de teatre, vi støtter, altså projektteatrene, og på den måde give det publikum, der for eksempel befinder sig på Odense eller Århus Teater nogle andre bud på scenekunst, som de teatre ikke selv leverer,” siger Seeberg og tilføjer, at Århus Teater for eksempel kan vise danse- eller performanceforestillinger, som deres egne skuespillere, med den profil de har, ikke dækker. Det giver et mere mangfoldigt scenekunstudbud.

Også Det Kongelige Teater har åbnet dørene og scenerne for anden scenekunst, end det teateret selv producerer:

“Vi har lige indgået et samarbejde med Det Kongelige Teater, der hedder ‘K-Selekt’, hvor vi udvælger nogle forestillinger af de teatre og grupper, vi støtter, til at komme ind og spille på Lille Scene i Skuespilhuset. Vi har haft en kickstart på det, en pilotfase, hvor der har været otte grupper inde. Pilotfasen for K:Selekt var på to gange én måned i efteråret 2020 – med dans, performance og noget helt andet end det, publikum normalt vil se på Det Kongelige,” siger Lars Seeberg. Allerede nu kan han se det frugtbare i samarbejdet, for tilbagemeldingerne fra grupperne har været overvældende positive. Det er tiltag, der dels styrker scenekunsten, men også styrker en publikumsudvikling, fordi publikum får øjnene op for, hvor forskelligartet scenekunst kan være.

Dén udvikling sker flere steder og er et af tegnene på, at der bliver udvekslet og samarbejdet på kryds og tværs i branchen, fortæller Seeberg, der tror, det er en udvikling, der vil fortsætte. Han mener, at netop det er det stærkeste fundament for, at publikum vil få nogle nye oplevelser – fordi scenekunsten nu kommer ud flere steder. Eksemplerne er mange:

“Du kan se Dansehallernes forestillinger, som vi jo også støtter, blive præsenteret på Betty Nansen – og det sker mere og mere. Republique (nu Østerbro Teater, der består af Østre Gasværk Teater og Teater Republiques scener, red.) har også taget forestillinger ind, Folketeatret har taget forestillinger ind, og Århus Teater har et fast samarbejde med Sort/Hvid fra København,” siger Seeberg og slutter:

“Så det, der er sket organisatorisk med dansk teater og scenekunst, viser sig nu også kunstnerisk – der er en meget stor nysgerrighed og hjælpsomhed for at udvide paletten af udtryk alle mulige steder. På den måde sker der nu en helt konkret publikumsudvikling.”

Foto: Statens Kunstfond