20. december 2019

Nye perspektiver på publikum – og fuld hammer på formidling i 2020

af Katrine Damkjær

Applaus ønsker glædelig jul og et godt nytår! 

Vi ser tilbage på et begivenhedsrigt 2019, hvor vi bl.a. har kortlagt publikumsudvikling i dansk scenekunst og igangsat 5 spændende publikumsudviklingsinitiativer via Applaus Open Call.
Tak til alle, publikum såvel som scenekunstaktører, der generøst har bidraget med deres viden om publikumsudvikling og stillet op til paneler og interviews. På applaus.nu finder du i dag et bredt udsnit at viden og ressourcer om publikumsudvikling inden for scenekunsten. 

Vi glæder os til 2020, som bliver et markant og nyskabende år
for publikumsudvikling i dansk scenekunst.

I januar offentliggør vi resultaterne fra den national borgerundersøgelse ”Perspektiver på Publikum”, der for første gang sætter fokus på, hvordan borgerne bruger og oplever scenekunst og, hvad det kræver, at flere møder teatret.

For at klæde dig bedre på til at arbejde med publikumsudvikling inviterer vi teatre og grupper over hele landet til undervisningsseminarer, hvor du får hands-on viden og redskaber til at arbejde med dit publikum. Det bliver en omfattende ‘Applaus Danmarksturné’ med over 30 seminarer i hele landet. Vi glæder os og lover, at I hører meget mere om hvor og hvornår i januar 2020.

Følg med på vores hjemmesidefacebook og linkedin, hvor vi løbende offentliggør viden og værktøjer til dit arbejde med publikum. Applaus er på juleferie fra d. 23. december og er tilbage igen d. 3. januar. 

Nyheder fra applaus i din indbakke

Få nyheder, invitationer og resultater fra publikumsundersøgelserne — direkte i din indbakke!

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Følg Applaus