I forbindelse med rapporten ‘Unge i Fokus – en undersøgelse af unges kulturforbrug’ har Applaus talt med fire unge borgere med forskellig alder, livssituation og forskellig geografisk placering. Denne gang møder vi en yngre mand på 29 år, bosat i Esbjerg. Han arbejder som bygningsingeniør og dyrker blandt andet cykling i sin fritid. Af kulturoplevelser foretrækker han rock- og metalkoncerter og prioriterer at rejse til udlandet i sine ferier. Når han rejser, er han åben for at opsøge kulturtilbud, som han enten finder relevante, eller som han forbinder som væsentlige seværdigheder. Han kan godt lide at se film, og han går også i biografen fra tid til anden – men for det meste ser han film hjemme via streamingtjenester.

Store rockkoncerter og museer med formidling

På spørgsmålet om, hvordan han opfatter andre kulturtilbud, som teater, kunstmuseer og klassisk musik, svarer han, at det som udgangspunkt ikke er noget, han er særlig interesseret i og fortsætter:

“Men der er selvfølelig musik, der interesserer mig og film, der interesserer mig. Når jeg finder en film, der kan være interessant for mig, så ser jeg den, men jeg udforsker ikke kulturen bredt.”

Han går til rytmiske koncerter, primært med rock- og metalbands. Her er det vigtigt, at det er musik, han kender i forvejen kombineret med live-oplevelsen, der tiltaler ham:

“Det er en anden måde at opleve den musik, man kender. Men hver gang det bliver spillet, er det lidt forskelligt – så man får altid noget nyt. Og så er atmosfæren en lidt anden med 80.000 mennesker frem for mig selv derhjemme.”

Han opsøger selv koncerterne og prioriterer dem, hvis han finder dem relevante nok. På samme måde er han opsøgende og interesseret i kulturoplevelser, når han er ude at rejse, såfremt han vurderer, at oplevelsen er en seværdighed eller et særkende, for det sted han besøger.

“Jeg var i London i sommer, og der var jeg i British Museum, fordi jeg synes, at hvis man er i London, er det en af de ting, man skal se. De havde en udstilling om Egypten, og det synes jeg var meget spændende,” siger han og understreger, at han kan lide, at museets udstilling indeholder både viden og formidling. På den måde synes han, at han får en indsigt, der er oplevelsen værd både i tid, engagement og økonomi.

Film er nemmere at se end teater

Som udgangspunkt er han ikke interesseret i hverken teater, kunstmuseer eller klassisk musik. Han fortæller, at han ikke oplever deres tilbud som relevante for ham. Han opfatter teater som kedeligt og anstrengende at se, blandt andet fordi han skal koncentrere sig mere for at høre, hvad der bliver sagt og for at se spillerne på scenen:

“Det er ikke den mest interessante måde at blive underholdt på. Man kan få samme information ud af en film, hvor der er bedre lyd og billede, og det kræver meget mindre at se en film end et teaterstykke.”

Museer kan han lide, hvis de formidler noget konkret eller historisk, mens kunstmuseer ikke tiltaler ham overhovedet. Hvad angår den klassiske musik, så er han ikke umiddelbart interesseret i den. Dog siger han, at han muligvis ville tage afsted, hvis det var en større koncert men tilføjer, at det ikke ville være på eget initiativ:

“Jeg ville aldrig selv opsøge det. Kun hvis nogen foreslog det – og så er det, fordi jeg kender personen, at jeg ville tage med.”

Forventningen er afgørende

Alligevel er han åben over for kulturtilbud, hvis det virker sandsynligt, at det er noget for ham. Det, der har betydning for, om han køber en billet til en kulturoplevelse, er, om det interesserer ham, og om han har tid:

“Det hænger sammen med, at jeg kun er lidt spontan i mine overvejelser generelt. Forventningen  er det vigtigste for mig. Prisen er mere underordnet. Hvis jeg mener, det er interessant, er det ikke prisen, der er afgørende – om jeg skal betale 50 eller 200 kroner betyder ikke så meget, fordi jeg er i en position, hvor jeg kan have råd til de fleste koncerter eller kulturoplevelser.”

Forventningen kan også virke som en barriere, der afholder ham fra en kulturoplevelse, forklarer han:

“Hvis jeg ikke er helt sikker på, at det blive en god oplevelse, så vil jeg hellere lade være.”

For at kulturinstitutioner skal være relevante for ham, skal de tale til hans interesser, og de skal række ud til ham:

“Det afhænger meget af, hvad de tilbyder. Deres produkt skal passe til mine interesser,” siger han og tilføjer, at han ikke kan se, hvad kulturinstitutionerne kan gøre anderledes:

“Umiddelbart kan de ikke gøre andet end at vise mig deres program, og så er det op til mig at sige om det er relevant for mig eller ikke er.”

Alligevel slutter han, at hvis han for eksempel skulle give teater en chance, så skal teatrene blive bedre til at formidle til ham, hvorfor scenekunst kan være noget for ham:

“Hvis jeg synes, at det med teater er meget kompliceret, så kunne de prøve at forklare, at det rent faktisk ikke er kompliceret. At de i en reklame gør opmærksom på, at det er jo næsten som at se en film, og hvad er det, du kan få ved en teateroplevelse? Hvorfor er den forskellig (fra en film, red.)? Hvilke positive aspekter har et teaterstykke fremfor en film?”