18. maj 2021

Online scenekunst – 6 anbefalinger

af Nanna Holdgaard

Når du producerer og præsenterer forestillinger online, så opstår der helt nye muligheder og udfordringer. Her er seks anbefalinger til dig, som er i gang med at udvikle en online forestilling.

PUBLIKUMSDATA
Indsaml data om jeres publikum. Brug de forskellige digitale
platforme, der logger brugernes adfærd. Webstatistik vil kunne give dig svar på antal visninger, tidsbrug, delinger mv. og gøre dig klogere på, hvordan dit publikum agerer og forbruger din forestilling. Brug denne viden i din planlægning eller i din næste produktion.

DIGITALE MEDIER OG GENRER
Dine publikummers viden og erfaring om digitale medier og genrer har afgørende betydning for den måde, de oplever din online forestilling på. De bruger deres viden og erfaring med computerspil, online møder, blogs og sociale medier som referenceramme til at forstå din online scenekunstforestilling.

OPMÆRKSOMHEDEN FLYVER
Forvent, at publikumsopmærksomheden er langt flygtigere på en skærm. Dette stiller krav til længde, klip, lyd, lys og andre virkemidler.

VÆLG PLATFORM MED OMHU
Mediernes handlemuligheder opstår i forholdet mellem den valgte platform til onlineforestillingen og publikum. Hvordan en online forestilling afkodes og fortolkes, ændrer sig alt efter platform og de personer, der ser den. Én platform kan således være meningsfyldt for en målgruppe, mens en anden platform kan være meningsfuld for en anden målgruppe. Platformen har betydning for, om publikum vælger computer, tablet eller telefon til at se din online forestilling på.

LIVE ER KEY
Vær opmærksom på, at publikummerne betragter liveelementet som definerende for teatret, også selvom det er online.

PUBLIKUM ER OVERBÆRENDE OVERFOR EKSPERIMENTER – LIGE NU
Publikummerne har en overbærende attitude overfor kunstneriske eksperimenter pga. covid-19-situationen, men dette vil ændre sig og de vil hurtigt forvente mere af højere kvalitet.

Værktøjet er udviklet på baggrund af projektet Online scenekunst og nye publikumsmøder.
Læs mere om projektet her

Støttet af

Online scenekunst og nye publikumsmøder

Projektet er et landsdækkende publikumsudviklingsprojekt.

Projektet kortlægger og analyserer mødet mellem publikum og den online scenekunst, som blev genereret på baggrund af Covid19-nedlukning i 2020 af landets scener.

Projektet realiseres af ISCENE.dk og Applaus i samarbejde med Susana Tosca fra Roskilde Universitet med midler fra Augustinus Fonden.

Nyheder fra applaus i din indbakke

Få nyheder, invitationer og resultater fra publikumsundersøgelserne — direkte i din indbakke!

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Følg Applaus