29. marts 2022

Politikerne skal tage publikumsudvikling mere alvorligt 

af Mikkel Skov Petersen

Der er brug for en mentalitetsændring hos både kulturinstitutioner og politikere. Fokus skal flyttes fra kun at handle om produkt til i højere grad at stille skarpt på mødet mellem musik og publikum. Det mener Maria Frej, der i mange år har behandlet ansøgninger om støtte. 

Maria Frej er i dag direktør for Malmö Live, og har bl.a. en fortid som programchef i Tivoli. Og så har hun en fortid som både medlem af musikudvalget i Københavns Kommune og projektstøtteudvalget for musik i Statens Kunstfond. Hun peger på, at publikumsudvikling ikke fylder så meget, bl.a. fordi det ikke efterspørges, når der skal ansøges. 

-Jeg synes det ligger en smule tungt med publikumsfokus. Det er blevet bedre gennem de seneste år, men det er stadig altovervejende ”afsenderorienterede” ansøgninger, der sendes ind. Ansøgerne til musikudvalgets pulje i København bliver ikke i nævneværdig grad bedt om at forholde sig til, hvem der skal have glæde af det ”musikprodukt”, der søges om støtte til. Der er allerhøjst en rubrik, hvor man skal redegøre for marketing. Der svarer de fleste Facebook og netværk, siger Maria Frej, men påpeger samtidig, at forventningen om fokus på publikumsudvikling ikke primært skal ligge hos musikerne, men hos arrangører og spillesteder. 

-Det er en forandringsrejse for kulturinstitutionerne. I dag beskriver de sig selv og produktet, og så til sidst kommer PR og markedsføring, og det er stadig sådan mange laver program. Det står selvfølgelig enhver frit for, hvornår man begynder at tænke over publikum, hvis man betaler af egen lomme, men hvis der indgår betaling af skattemidler, så skal et centralt spørgsmål være, hvem der får glæde af det, siger Maria Frej, og fortsætter. 

-Det går dog fremad. Der er et større fokus på publikum på modtagersiden end for 20 år siden, hvor en kulturinstitution nærmest kunne blive fornærmet, hvis de blev bedt om forholde sig til ”hvem de er til for”. Det sker mange steder endda med glæde, mens det tidligere i høj grad havde karakter af at være påtvunget. Så der er en positiv bevægelse. 

Bolden ligger hos politikerne 

Maria Frej mener, at der er en gryende forståelse for publikumsudvikling i det politiske niveau, men at der er plads til forbedring, så man fra politisk hold tager publikumsudvikling mere alvorligt. Fx kunne Københavns Kommune lave en pulje til publikumsudvikling. 

-Musikudvalget i kommunen behandler hovedsageligt ansøgninger om enkeltstående koncerter, hvor en musiker f.eks. søger 7.000 kr. til en koncert. Her giver det ikke mening at bede musikeren gøre sig en masse tanker om publikumsudvikling – her er det helt rimeligt, at musikeren har sit fokus på at skabe et fantastisk produkt. Men et mere overordnet fokus på publikumsudvikling, f.eks. i form af en ansøgningspulje, vil motivere aktører med en mere overordnet rolle – koncertarrangører m.fl. – til at tænke publikumsudvikling på den lange bane. Det kræver en målrettet indsats både i kommunerne og på landsplan, hvis man vil have opmærksomhed på publikumsudvikling, og jeg tror det kommer. Det er meget i gang på teaterområdet, og det er så småt på vej på musikområdet.  

Mødet mellem musik og publikum er det centrale 

Der er brug for en mentalitetsændring, og den slags tager tid, siger Maria Frej, der ikke mener, at mentalitetsændringen først og fremmest skal ske hos de enkelte musikere, men derimod på institutions- og foreningsniveau og hos koncertarrangørerne. 

-De skal tage det alvorligt. Der skal fokus på mødet mellem publikum og musik, på dialogen og det kræver faktisk en særlig faglighed. Tidligere har der udelukkende været fokus på salg og marketing. Men det skal tænkes bredere, for publikum er ikke bare en billetkøber.  

-For offentligt støttede aktører er publikum på mange måder hele eksistensberettigelsen. Man ønsker med sin investering i f.eks. musiklivet ikke bare at understøtte musikkens eksistens, men også med et frodigt musikliv at skabe grobund for højere livskvalitet hos dem, der oplever musik. Det handler om at gøre en forskel, og at skabe mest mulig impact for publikum. Skabe møder mellem musik og mennesker. Det er hele den vinkel, der skal styrkes, og det er på vej. 

 
-Det interessante er også at publikum i dag stiller krav til kulturudbyderne, hvor de tidligere i højere grad accepterede at være ”statister”. Man kan ikke tale ned til, eller henover, publikum, man må gøre sig umage. Publikum er ikke bare en kunde længere, forklarer hun. 

Man ved ikke hvor skoen trykker 

Potentialet for publikumsudvikling kan ikke undervurderes, mener Maria Frej. 

– Musik og anden kunst har lidt højtravende sagt potentialet til at skabe et bedre samfund. Det er også min personlige ambition ved at beskæftige mig med musik. Men derudover ligger der også muligheden for at forløse et stort økonomiske potentiale i publikumsudvikling helt enkelt ikke bare skabe tættere relationer med eksisterende publikum, men også få et nyt og større publikum. Hvis man bedre forstår publikum, så kan man i begge tilfælde gøre en større forskel, fortæller Maria Frej, og peger på behovet for flere data, der kan kvalificere indsatsen: 

-Det er nærmest uendeligt hvilke data, der kan være relevante. Både kvantitative data som alder, bopæl, økonomi mm. og kvalitative data om vaner og indsigt i adfærd gennem fx fokusgrupper. Hvad fik dig til at gå til den koncert? Hvordan oplevede du koncerten?? Vi skal simpelthen forstå publikum bedre, interessere os for dem. Der er selvfølgelig nogle begrænsninger i datareglerne mm., men i dag har koncertarrangørerne næsten ingen viden om sit publikum, siger hun. 

-Men politisk er der ikke afsat kroner, og kulturvaneundersøgelsen er sjælden. Der er heller ikke efterspørgsel fra politikerne. Jeg har selv stillet et par forslag om at undersøge f.eks. københavnske børns kulturvaner, så vi helt enkelt ved bare en smule om hvor mange der overhovedet ”går til noget” i deres fritid, lytter til musik osv. Men politisk er der nogle gange nærmest en fakta resistens og måske endda angst for, at der kommer en viden, som kan modsige den holdning eller politik, man abonnerer på. Det kan Kulturens Analyseinstitut forhåbentlig ændre på. Vi ved jo for lidt om, hvor skoen trykker. Og om hvad der f.eks. virker i publikumsudviklingen. Hvad er best practice? Jeg håber politikerne opdager, at viden og investering i publikumsudvikling kan betyde at pengene kan række bedre. Og altså først og fremmest, selvfølgelig, at vi får et mere kulturrigt og inspirerende samfund. 

Interviewet er en del af rapporten “Danske spillesteder og koncertarrangørers arbejde”, der præsenterer resultaterne af en brancheundersøgelse, der kortlægger danske spillesteder og koncertarrangørers arbejde med publikumsudvikling med data fra 2022. Du finder interviews fra rapporten her.

Fakta om rapporten

Danske spillersteder og koncertarrangørers arbejde med publikumsudvikling og -data dokumenterer hvordan danske spillesteder og koncertarrangører arbejder med publikumsudvikling og hvordan dette arbejde er under udvikling.

Download rapporten her

Undersøgelsen bygger på orkestre, ensembler og spillesteders fremstillinger af deres egne praksisser og består af et webspørgeskema og 7 kvalitative interviews med ledere og andre repræsentanter fra den danske musikbranche.

Du finder interviews fra brancheundersøgelsen her

Undersøgelsen er udarbejdet af Applaus på baggrund af et opdrag fra Genreorganisationerne JazzDanmark, Tempi, ROSA og Snyk. Undersøgelsen er gennemført som en webbaseret spørgeskemaundersøgelse udsendt via SurveyXact og blev udsendt til 164 spillesteder og koncertarrangører. Deres besvarelser er suppleret af syv kvalitative interviews. Undersøgelsen opnåede en svarprocent på 72 %  

Tilmeld dig Applaus' nyhedsbrev

Få nyheder, invitationer og resultater fra publikumsundersøgelserne — direkte i din indbakke!

Tilmeld dig her

Følg Applaus