Jakob Steen Olsen har anmeldt dansk teater siden 1994, først som anmelder på Det Fri Aktuelt, siden på Dagbladet Information, inden han i 2004 blev teateranmelder på Berlingske Tidende, hvor han året efter blev teaterredaktør. Med andre ord har Jakob Steen Olsen fulgt dansk scenekunst fra publikumsrækkerne i snart tre årtier. Han beskriver sig selv som en udefrakommende betragter og publikumsrepræsentant. Af samme grund ligger det lige for at spørge ham om publikumsudviklingen i dansk scenekunst. For ham er det meget klart, at teatrene er blevet mere tydelige i deres kommunikation med offentligheden i forhold til for bare 10 år siden. Samtidig har det også gjort forestillingerne mere vedkommende for publikum.

Publikumskrise og større medieudbud

Udviklingen er sket på baggrund af den publikumskrise, som dansk scenekunst oplevede i 1990’erne og starten af 00’erne, forklarer Jakob Steen Olsen:

“Hvis vi skruer tiden 10-15 år tilbage, var der publikumskrise i dansk teater. Man talte om det som et problem, for hvis man sammenlignede med de glade dage i 1980’ erne, hvor der var en kæmpestor abonnementstegning, var antallet af solgte teaterbilletter på retur.”

Antallet af solgte teaterbilletter var nedadgående med op mod en million færre solgte billetter til de offentligt støttede teatre. Selvom det var en voldsom tilbagegang, understreger Jakob Steen Olsen, at det er væsentligt at tage i betragtning, hvad der ellers skete på medie- og underholdningsområdet i de år: Der blev større konkurrence om publikums tid, fordi der i løbet af ganske få år kom flere tv-kanaler, internet, streamingtjenester og sociale medier, som tog folks tid:

“På den baggrund var det jo egentlig meget flot dengang med to millioner solgte billetter til offentligt støttede teatre – at det stadigvæk var sådan i et lille land med fem-seks millioner indbyggere.”

Teatrene har oppet sig og skabt kontakt til publikum

I dag har dansk scenekunst taget publikumsudvikling til sig og integreret det i deres kunstneriske såvel som kommunikative arbejde. Danske teatre har formået at vende krise til fremgang, siger Jakob Steen Olsen:

“Det er lykkedes at sælge flere billetter til danskerne. Det gælder indenfor de statsstøttede institutioner, men du kan nærmest lægge en million billetter oveni, hvis du tager alt det teater, vi ikke støtter med offentlige midler, altså visse musicals, revyer, shows og stand up.”

Han tilføjer, at i de år hvor man havde en fornemmelse af, at publikum svigtede teatrene, var det til dels teatrenes egen skyld. De var vant til, at abonnementssystemet kørte af sig selv, for når Arte-brochuren blev sendt ud, solgte man rigtig mange billetter:

“De var måske lidt forkælede og dovne på den måde. Hvis man skal være rigtig grov, kunne man sige, at det måske også nogle gange afspejlede sig lidt i repertoiret og udførelsen af det – at det, med at have publikum i salen, ikke betød så meget som at stå der selv. Der var meget teater, som ikke rigtig havde gjort sig nogle seriøse overvejelser i forhold til publikum,” forklarer Jakob Steen Olsen, der samtidig tilføjer, at der dengang heller ikke var de samme krav som nu til, at teatrene skal have en vis egenindtjening.

Derudover er det i dag også forbundet med stor legitimitet for teatrene at have publikums interesse. Mange teatre sørger derfor at lave særskilte publikumsarrangementer, nyhedsbreve, klubber, foredrag eller andre events, der skaber et tilhørsforhold mellem teateret og publikum. Derudover indgår de også samarbejder med hinanden på tværs af landet, både som gæstespil og co-produktioner. Det skaber større åbenhed og kunstnerisk udveksling. Jakob Steen Olsen tilføjer, at der også rent politisk er sket et skift: Hvor politikerne før i tiden ikke blandede sig synderligt i teatrenes publikumspolitik, er det i dag helt almindeligt, at der følger øgede politiske krav med de midler, der afsættes.

Kommunikationen er meget tydeligere

Som anmelder oplever han, at man er blevet meget mere fokuseret på at lave teater, der kommunikerer. Det gælder både i den måde, teatrene henvender sig på, det materiale, de stiller til rådighed, men også i den måde publikum bliver mødt på og sommetider også i den måde, skuespillerne agerer på:

“Man er meget dygtigere til at gøre sig nogle overvejelser i forhold til, at man laver noget, som man selvfølgelig kan stå indenfor kunstnerisk, men også at man tænker meget kraftigt i  publikum samtidig: Hvem skal det appellere til, hvordan skal det appellere, og hvordan kan man formulere sig, så man signalerer det?”

Som eksempel nævner han Det Kongelige Teater, der før i tiden nærmest havde faste formater og præfabrikerede forestillingsbeskrivelser. I dag er deres beskrivelser meget mere præcise og forarbejdet med at skabe opmærksomhed og få kontakt til publikum er mere målrettet, forklarer Jakob Steen Olsen:

“Jeg synes, man er meget mere omhyggelig med at fortælle publikum, hvad det skal forvente sig, hvor svært tilgængeligt er det her, hvordan kan man forberede sig på det, hvad vil de med forestillingen, og hvordan skriver det sig ind i tiden. Det kan jo heller ikke nytte noget, at man bare har et salgsapparat. Det handler også om, hvad det er for en vare, man har på hylderne. Og der synes jeg generelt, at teatrene på alle mulige måder er blevet sig bevidst om, hvad teater er.”

Han forklarer, at selvom teaterets forcer altid har været, at det foregår i nuet, at det er samvær og nærvær, at det er spillet for levende mennesker af levende mennesker, bliver det endnu tydeligere i en digitaliseret verden, hvor meget kommunikation og underholdning foregår via skærme. Vi længes efter at mødes i sociale rum og opleve møder analogt.

Fortsat arbejde med publikumsudvikling er nødvendigt

Som anmelder har Jakob Steen Olsen fulgt Applaus’ publikumsudviklingstiltag på sidelinien. Han mener, at det er et vigtigt stykke arbejde, der er blevet taget hul på – blandt andet fordi mange teatres ressourcer er små. Ofte er der ikke en kommunikationsafdeling, der kan fordybe sig i publikumsudvikling, og af den grund er det vigtigt, at der sker en vidensdeling og erfaringsudveksling teatrene imellem.

Derudover påpeger han væsentligheden af, at der bliver indsamlet viden, erfaringer og dokumentation for den betydning publikumsudviklingsarbejdet har. Han ser det som en styrke, at Applaus blandt andet har gennemført undersøgelser og derefter udarbejdet statistik, fordi det giver et samlet billede af, hvor publikumsudviklingen er og vigtigheden af den:

“Det er vigtigt, at de erfaringer, man gør sig, bliver samlet og ført til protokols og viderebehandlet og videregivet til andre – at man simpelthen kollektivt bliver klogere. Større er dansk teater jo heller ikke. Man kan undre sig over, at det ikke er sket før. Jeg fornemmer som sagt, at publikumsarbejdet i langt højere grad er blevet optimeret på mange forskellige fronter – for publikums arbejde er ikke længere bare én ting, det er rigtig mange forskellige ting.”

Foto: Søren Bidstrup