”Moar, jeg vil gerne i teatret…. Har intet barn nogensinde sagt.” Det var overskriften på en artikel som ISCENE bragte tilbage i september 2019, hvor vi dykkede ned i et af de spændende Applaus-projekter som henholdsvis Kenneth Gall fra Teater Hund & CO., Clarissa Meister-Petersen stifter af Filiorum og Ditte Felding fra Teaterhuset Filuren stod for under titlen ”Den Dobbelte Kommunikation”.

Herudover var fire andre projekter udvalgt af Applaus, og det var Extended Universe ved Teater Grob, Digital PR i scenekunsten – Fra Likes til Publikummer ved Hotel Pro Forma samt to publikumsundersøgelsesprojekter ved henholdsvis Aalborg Teater og Gazart & Alias Teaterproduktion.

”Alle har selvfølgelig haft en projektplan, men det har hele tiden været tanken, at de fem Open Call projekter var eksperimenter, og at der i hvert projekt var et mulighedsrum for at kunne lære undervejs og genbesøge planerne. Projekterne skulle være et sted, hvor projektdeltagerne kunne afprøve nye ting og turde begå fejl. Der er altid udfordringer og forhindringer i udviklingsprojekter, og i det her tilfælde har én af dem selvfølgelig være corona. Det har i betydet, at der har været fokus på proces,” forklarer Nanna Holdgaard, analytiker hos Applaus.

Tanker i børnehøjde

Den Dobbelte Kommunikation, som vi ser nærmere på her, var et projekt, der helt fra starten ønskede, at planlægge publikumsudvikling og kommunikative tiltag, så de også taler i børnehøjde og ikke kun til de voksne. Men hvordan er det så gået?

I København sidder Clarissa Meister-Petersen stifter af Filiorum, Kenneth Gall fra Teater Hund & CO, mens Ditte Felding sidder på kontoret i Aarhus hos Teaterhuset Filuren. Alle ansigter dukker op på skærmen i et Zoom-møde, hvor de sammen reflekterer over processen til ære for ISCENEs ”udsendte” – som i det her tilfælde også er med fra et hjemmekontor. Og netop det ”møderum” er meget sigende for hele projektet, hvor Corona selvfølgelig har gjort mange fysiske møder digitale.

”Vi har komplementeret hinanden utrolig godt i det her projekt. Generelt kan vi sige, at når man starter et samarbejde op med tre partnere, så skal man bruge og afsætte tid til at arbejde sig ind på hinanden. Det gjorde vi ved at være meget stringente og ses en gang om måneden, mens det var muligt. Senere holdt vi fast i det som digitale møder, hvor vi både vender projektet men også andre ting, der rører sig i vores verden. Vi har på den måde fundet hinanden og et ståsted i en omverden, og det har været lærerigt,” understreger Clarissa Meister-Petersen.

Projektet Den Dobbelte Kommunikation faldt, som man også kunne læse tidligere på ISCENE, i tre faser. I den første fase handlede det blandt andet om at undersøge, hvordan andre brancher kommunikerer direkte til børn, og her har partnerne haft møder med blandt andre DRs Ramasjang, Ultra og Nationalmuseet.

”Det blev en øjenåbner, og nogle meget positive møder, hvor vi oplevede dem som ekstremt generøse. Vi var interesserede i en strategi og et mind-set, som vi kunne tage med i fremtidige projekter, men vi oplevede også, at de andre fik noget ud af at møde os – fordi vi reelt har den direkte adgang til børnene. Det blev tydeligt for os, hvordan noget kan være en strategi, og hvordan andre ting opstår ud fra, at man prøver sig frem. Alle steder har de arbejdet meget med at inddrage børn i processerne, og det blev vi inspireret af, ” påpeger Kenneth Gall.

Samarbejde med børn

I fase to af projektet Den Dobbelte Kommunikation skulle parterne kigge på, hvordan de selv kunne inddrage børnene og udnytte de nye erfaringer. Ditte Felding fortæller med udgangspunkt i Teatret Filuren:

”Vi havde jo fokus på kommunikationen, og det var sjovt at opdage, at DR faktisk mest har haft fokus på at inddrage børn i processen – og derved har det med kommunikationen direkte til børn bare fulgt med. Hos Filuren har vi i forvejen processen ret åben for børn, men vi ville gerne åbne kommunikationsrummet og dermed teatret op,” påpeger Ditte Felding.

I fase tre var planen at have et samarbejde med blandt andet en digital udbyder, og også her har de tre teatre gjort sig nogle proceserfaringer:

”Vi brugte meget krudt på at lave et samarbejde med en ekspert indenfor det digitale, og den del søgte vi også yderligere penge til. Vi tager den erfaring med os, at det tager lang tid at for eksempel lave den gode juridiske aftale, men der er også et stort arbejde i, hvordan to vidt forskellige brancher, som ikke kender til hinanden, skal lære at arbejde sammen. Her har vi virkelig lært meget,” forklarer Kenneth Gall og afrunder:

”Det er vigtigt at understrege, at det her kun er de første skridt på vejen. Når vi prøver at skabe en organisationsændring rundt i alle led af teatret, hvor man tænker børn med på en helt anden måde, så er det omfattende. Tid er derfor også en vigtig faktor. Vi har haft ret lange møder, og det har været givtigt, fordi det har skabt et stærkt tillidsbånd og refleksionsrum. På den måde står man på skuldrene af hinanden.”

Generelle processerfaringer

Louise Ejgod Hansen, lektor og forskningsleder på Center for Kulturevaluering, har været med til at udvælge de fem Applaus-projekter, og hun har også fulgt dem undervejs (i samarbejde med Nanna Holdgaard) med månedlige logbøger og interviews midtvejs.

”Nogle projekter har selvfølgelig været stærkt udfordrede af Corona, fordi de oprindeligt ville måle på, om deres aktiviteter kunne flytte billetsalget. Andre, der har haft mere interne processer, har været mindre udfordrede – men Corona fylder jo for alle,” understreger Louise Ejgod Hansen og fortsætter:

”Det gælder for samtlige projekter, at det har været endnu mere nødvendigt at reflektere over målet med projektet i en periode, hvor samfundet var delvis lukket, og hvor de planlagte aktiviteter skulle gentænkes.”

I forhold til processen hæfter Louise Ejgod Hansen sig desuden ved, at mange projekter har været gode til at omstille sig:

”Det hele blev fra starten meldt ud som et udviklingsprojekt, og vi har været i løbende dialog med alle projekter undervejs. Ved nogle puljer skal man jo altid gøre nøjagtigt det, der står i projektbevillingen, men her har projekterne været mere fleksible, og der har været en dialogbaseret styring. Når de gjorde sig nogle erfaringer, kunne de også ændre projektet i en ny retning, og det har været positivt for den samlede oplevelse,” afslutter Louise Ejgod Hansen.

I begyndelsen af næste år vil Applaus præsentere en rapport, der dækker resultaterne fra alle Open Call projekter, og som indeholder værktøjer, der er udarbejdet på baggrund af de fem projekter, og som er målrettet den øvrige scenekunstbranche.

Foto: Laila Skjerning