
Få ny viden og inspiration til arbejdet med publikumsudvikling, en studietur til London, og bliv en del af et stærkt fagligt netværk af ledere, der har truffet beslutning om, at deres organisation skal arbejde målrettet med publikumsudvikling.
Kurset
Arbejdet med publikumsudvikling kræver i stigende grad, at din organisation er i stand til at generere, indsamle og udnytte forskellige former for viden. Det handler om data, segmentering af publikum, forbrugsmønstre og holdninger. Det handler også om, hvordan din organisation omsætter viden til nye publikumsgrupper, nye forretningsmodeller og nyt input til det kunstneriske og indholdsmæssige arbejde.
Det kræver modige strategiske beslutninger, målrettede og vedholdende indsatser og et stærkt fagligt netværk, du kan udveksle erfaringer og udfordringer i.
Forløbet er sammensat, så du i koncentreret form bliver klædt på til at møde udfordringerne og består af følgende:
- 2 webinarer, d. 1. september 2022 og d. 27. oktober 2022, kl. 13.00-16.00, med viden og inspiration til det strategiske arbejde med publikumsudvikling
- Et heldagsseminar, d. 29. september 2022, kl. 10.00 – 16.00, med ekspertoplæg og præsentationer af deltagernes strategier for publikumsudvikling
- En 3-dages studietur til London, fra d. 1. – 4. november 2022, hvor vi bl.a. besøger The Audience Agency og institutioner, der er langt fremme i arbejdet med publikumsudvikling.
- Et netværks- og opsamlingsmøde d. 7. februar 2022, kl. 13.00 – 16.00, hvor alle, der har deltaget på en master hos applaus, inviteres til en halv dag med netværk faciliteret af applaus.
Efter Masterforløbet kan du:
- Reflektere over strategiske, ledelsesmæssige og organisatoriske aspekter af publikumsudvikling
- Designe og anvende strategier for publikumsudvikling
- Vælge mellem forskellige strategiske tilgange til publikumsudvikling og begrunde dit valg
Pris
Kurset koster 14.500 kr. ex moms. Prisen er inkl. fly og overnatning på studieturen til London. (Plads på kurset inkl. fly og overnatning på studieturen er inkluderet ved et Applaus-abonnement (pris: 5000 kr. ex moms årligt) efter først-til-mølle-princippet og inden for de af Applaus fastlagte tilmeldingsfrister. Du opretter et abonnement ved at skrive til applaus@applaus.nu hvortil du også sender nedenstående ansøgningsskema om en plads på kurset.)
Tilmelding
For at tilmelde dig, beder vi dig udfylde et ansøgningsskema, der består af tre spørgsmål.
Send dit udfyldte ansøgningsskema, så vi har det senest den 24. august 2022 kl. 12.00.
Deltagelse på Masterforløbet forudsætter, at én eller flere medarbejdere i din organisation deltager/har deltaget i kurset Fremtidens Publikumsudvikler 1, så din organisation gennem et længere forløb også får kompetencerne til at implementere din organisations næste publikumsudviklingsprojekt.
Deltagerne på kurset udvælges på baggrund af ansøgning.
Udvælges du til at deltage i forløbet får du efterfølgende oplyst deltaljer vedrørende betaling.
Vær opmærksom på at deltagelse på Master-forløbet forudsætter, at en eller flere medarbejdere fra din organisation, deltager i kurset Fremtidens Publikumsudvikler 1, som du kan læse mere om her.