73% af den danske scenekunstbranche svarer, at de arbejder med publikumsudvikling, og de gør det på meget forskellige måder. Dette reflekteres i besvarelserne fra spørgeskemaundersøgelsen og i de otte interviews med ni danske scenekunstrepræsentanter.

Det er først og fremmest institutionsteatrene, der tilkendegiver, at de publikumsudvikler.
De projekt- og driftsstøttede teatre er de mindst publikumsudviklende, dog med 65% i publikumsudviklingens favør.

Årsager til at arbejde med publikumsudvikling

Overordnet set er publikumsudvikling altså en stor og integreret del af hele den danske scenekunstbranches arbejde uanset organisationsstørrelse eller grundvilkår. Blandt de scenekunstaktører, som har svaret, at de publikumsudvikler, så er den primære årsag ”at nå ud til nye og underrepræsenterede grupper” (63%). 26% har angivet årsagen ”udvikle vores relation til vores eksisterende publikum” som den primære årsag.

Den mindst prioriterede årsag til at arbejde med publikumsudvikling er relateret til et økonomisk rationale. Det er således 10% af scenekunstaktørerne i undersøgelsen, der har angivet, den primære årsag til at deres publikumsudviklingsarbejde er ”for at øge vores egenindtjening”.

Tendenser

Det publikumstiltag, som den største del af scenekunstbranchen gennemførte i teatersæson 17/18, er ”samarbejder med skoler og andre institutioner” (75%). Færrest (13%) har svaret, at de har ”foretaget ombygninger af teaterbygningen” som en del af deres publikumsudviklingsarbejde.

De store og små institutionsteatre har gennemført markant flere publikumsudviklende tiltag i teatersæson 17/18 end teaterforeningerne, de projekt- og driftsstøttede teatre, de private teatre og andre teatre.

De projekt- og driftsstøttede teatre har dog i højere grad svaret, at de har gennemført tiltag, hvor publikum har været inddraget i at deltage aktivt i forestillinger eller har været inddraget i den kunstneriske proces, end de store og små institutionsteatre.
Der er derfor grundlag for vidensdeling og erfaringsudveksling branchen imellem.

Arbejdet med strategi og analyse

Scenekunstbranchens forskellige aktører har meget forskellige vilkår, hvilket betyder, at branchens aktører også har forskellige forudsætninger for at arbejde med publikumsudvikling. 37% af branchen arbejder med publikumsudviklingsstrategier, 34% har lavet publikumsundersøgelser, og 31% kender antallet af nye publikummer fra seneste teatersæson.

Begrebslede over ‘publikumsudvikling’

Undersøgelsen viser også, at der er opstået en begrebslede omkring ordet ”publikumsudvikling”, hvilket er med til at hindre dialogen. Der er er derfor behov for at kvalificere begrebet yderligere, så branchen kan få et
fællessprog og et rum til sammen at diskutere arbejdet med publikum på tværs af organisationerne.

Efterspørgsel på viden

Publikumsudvikling er en prioritering i den enkelte organisation, men undersøgelsen viser også, at der er en efterspørgsel på mere viden, kompetencer og ressourcer i forhold til at videreudvikle det arbejde. De små institutionsteatre og de projekt- og driftsstøttede teatre er i den forbindelse særligt udsatte. Konsekvensen af økonomiske besparelser, manglende driftsstøtte og delfinansiering af projekter er, at publikumsudvikling ofte fravælges, når der skal prioriteres.

Teaterforeningerne drives i det daglige af frivillige, hvilket forklarer efterspørgslen på viden omkring arbejdet med publikumsudvikling. Der ligger et stort udviklingspotentiale i en kompetenceudvikling i de lokale teaterforeninger.