Klassiske opsætninger af Shakespeare eller eksperimenterende moderne dans? Hvad skal der til for at fylde teatersalen, og hvordan får man publikum til at føle ejerskab i processen? Måske kunne én af metoderne være at lytte lidt mere til brugerne, når teatrenes repertoire skal fastlægges.

I forbindelse med at Applaus-midlerne er blevet uddelt, sætter ISCENE fokus på forskellige diskussioner og tiltag i feltet omkring publikumsudvikling.

Det lokale valg

Hos Danmarks Teaterforeninger har man siden 1967 ladet de lokale teaterforeningers bestyrelser bestemme. Her arbejder 68 lokalt forankrede teaterforeninger fordelt over hele landet på at sammensætte et teaterprogram til folk i deres lokalområde. De lokale teaterforeninger arrangerer årligt ca. 1.500 teaterforestillinger og formidler årligt omkring 300.000 teaterbilletter.

”Fordelen ved modellen er klart, at de mennesker, der sidder i bestyrelserne, de ved selvfølgelig også, hvad deres lokalbefolkning vil se. De er en del af det aktive kulturliv i området, og de har en stærk fornemmelse af, hvilke forestillinger de kan sælge billetter til. Nogen steder kan man sælge moderne dans, og nogen steder kan man altså ikke,” forklarer landsformand i Danmarks Teaterforeninger Lars Salling.

Horsens Teater Festival. Brugerinddragelse.
Horsens Teater Festival. Foto: Hanne Nielsen

Selvom han anerkender, at bestyrelserne ofte er rent homogene sammensat, så frygter han ikke, at det dermed ender ud i et valg af homogene forestillinger: 

”Bestyrelserne består af kulturinteresserede folk, som har forstand på enten scenekunst, økonomi, jura, markedsføring eller kultur i bred forstand. De er interesserede i at skabe det bedste repertoire, og det er mit indtryk, at der ofte er store og passionerede diskussioner om, hvilke forestillinger, der skal vælges,” fortæller han og fortsætter:

”Selvfølgelig er bestyrelserne underlagt det mantra, at de skal kunne sælge billetter. Men derudover så bliver lokalbestyrelserne jo målt og vejet på den årlige generalforsamling i forhold til både valg af kunstnerisk repertoire og økonomi.”

Flere teaterforeninger har på det seneste dannet ungdomsudvalg for at sikre, at der er noget for alle aldersgrupper, mens flere lokalbestyrelser afsøger nye muligheder for publikumsgrupper i samarbejde med for eksempel det lokale gymnasium.

Den rette balancegang?

Flere teatre og festivaler afprøver i dag også strategier, der skal give publikum mere medbestemmelse. Det er der nogle umiddelbare fordele ved, men hvordan sikrer man, at repertoirevalget også rummer scenekunst, der kan udfordre, forvirre eller overraske? 

Jakob Steen Olsen, teaterredaktør ved Berlingske og medlem af Reumert-Juryen påpeger:

”Umiddelbart er det spændende, at man eksperimenterer med demokratiet i scenekunsten generelt. Det kan skabe et engagement i teatret og et kendskab til teatrets processer. Jeg er helt sikker på, at teatrene vil have meget ud af at komme i tæt dialog med brugere, og der kan komme spændende ting ud af at lytte til, hvordan andre mennesker opfatter scenekunsten. Én af de meget oplagte veje, man kan gå, er at have et hold af unge ambassadører, som man kan tale med.”

Men teatrene må ikke miste sig selv i processen, for i sidste ende er det dem, der har ansvaret for at skabe kunsten:

”En fare kan selvfølgelig være, at man risikerer at udvande sin egen kunstneriske profil som teater. At man i sidste ende ikke har noget på hjerte. Teatrene ligger allerede under for, hvad publikum igennem deres købekræft kan pege på, at de gerne vil se. Og her ser man allerede lidt et knæfald. Så det handler om at holde tungen lige i munden,” påpeger Jakob Steen Olsen.

De unge får medbestemmelse

Hos Horsens Teaterfestival har et dramaturgiat bestående af fire fagpersoner i en lang årrække udvalgt forestillinger til programmet. Men fra i år får de selskab af et såkaldt børne- og ungedramaturgiat bestående af to elever fra Randers Egnsteaters Talentskole og to elever fra Holbæk Drama College. Sammen skal de fire unge mennesker i alderen 16-22 år på Aprilfestival i Hjørring og udvælge to ungdomsforestillinger, som de vil tilføje årets program. Og hvorfor nu det?

”Jeg har i længere tid tænkt på, hvordan det kan være, at vi er så mange kloge voksne, som bestemmer, hvad vi synes er bedst for børn og unge. Vi sammensætter jo typisk bare en færdig pakke til dem. Der kunne jeg godt tænke mig at inddrage målgruppen meget mere, så de kan byde ind med deres tanker. Men det sker i en afvejning af, at man selvfølgelig ikke bare er ekspert, fordi man er ung, så vi vægter også, at dem der sidder i vores børne- og ungedramaturgiat har en faglighed og en forståelse for, hvordan man taler om teater,” forklarer Maria Suh, der er projektkoordinator ved Horsens Teaterfestival.

Horsens Teater Festival. Foto: Hanne Nielsen

Maria Suh håber på, at hun gennem arbejdet med børne- og ungedramaturgiat får et andet blik på, hvordan unge ser teater, og hvad de tænker om forestillingerne. 

”Jeg håber da, at jeg bliver udfordret, og at de vælger noget, som vi måske ikke selv har øje for,” understreger hun.

Men hvad sker der så, hvis det nye børne- og ungedramaturgiat vælger en forestilling, som hun ikke selv kan stå kunstnerisk inde for? Maria Suh svarer: ”De har det fulde mandat til at vælge. Jeg går ikke ind og ændrer på deres valg, men forhåbentlig får vi nogle gode snakke sammen om scenekunstnerisk kvalitet.”

Og måske bliver hun overrasket. Interessant er det at se på nogle af de erfaringer andre teatre har gjort sig med at inddrage børn og unge i beslutningsprocessen. 

Unge vil dybest set have kvalitet

Hos Teatret Møllen havde man sidste år en lille gruppe unge fra teatrets talenthold med til DT-seminar, hvor de fik mulighed for at se præsentationer af forskellige forestillinger og derefter havde penge på lommen til at købe et stykke til Teatret Møllens sæsonprogram. 

”Der var to oplagte grunde til at invitere de unge med. For det første vil vi gerne skabe ejerskab til teatret og det kommende repertoire. Derudover var det også et håb om, at vi ved at få deres øjne på udvælgelsesprocessen, kunne flytte vores egen tankegang om, hvad de unge gerne vil se,” forklarer teaterchef Nikolaj Mineka.

Og de unges valg af forestillinger fik ham alligevel til at løfte øjenbrynene, for de var også tiltrukket af flere meget klassiske forestillinger: ”Jeg var faktisk ret overrasket over bredden i deres valg. I opløbet var de interesserede i mange forskellige genrer, og de kiggede også på forestillinger, som man normalt ville tænke henvendte sig til en voksen eller ældre målgruppe. Men alle de forestillinger, som de kunne lide, havde det til fælles, at de havde noget på hjerte og var af høj kvalitet.” 

Fra forestillingen Selvtægt på Teater Momentum. Foto: Per Morten Abrahamsen

I sidste ende faldt valget på forestillingen Selvtægt fra Teater Momentum, og Nikolaj Mineka peger på nogle centrale pointer, som han tager med videre:

”Når man taler om at få de unge i teatret, så er der helt sikkert mange parametre, hvor vi kan blive dygtigere, så de unge bedre kan identificere sig med det, der foregår på scenen. Men det var alligevel tydeligt at se, at de unge mennesker også gik efter forestillinger, der var velproducerede. De var tiltrukket af scenekunst med budskab, vilje og kvalitet bag – indenfor vidt forskellige genrer,” afslutter han.

Dette billede har en tom ALT-egenskab (billedbeskrivelse). Filnavnet er cropped-scenen-logo-1.png

Artiklen er udarbejdet af ISCENE.dk, som Applaus har indgået et mediesamarbejde med. Dækningen af publikumsudviklingstiltaget bliver varetaget af ISCENEs journalister og mediesamarbejdet er udviklet i samarbejde mellem Applaus og ISCENE.dk.