Kulturinstitutionernes udvikling af nye formater til nye publikummer finder mange og vidt forskellige udtryk. Vi har talt med Nørrebro Teater, Odense Jazz Orchestra og Copenhagen Phil, som alle arbejder strategisk og målrettet med nye formater.  

Copenhagen Phil har som Sjællands og Lolland-Falsters symfoniorkester en stor opgave med at udbrede kendskabet til den klassiske musik – med andre ord opstøve et publikum ud over det traditionelle klassiske publikum. Orkestret har blandt andet

60 minutes, som er koncerter sammen med rytmiske kunstnere som eksempelvis Peter Sommer, Christopher og Lowly, fortæller musikchef Peter Lodahl. 

”I 60 minutes kigger vi efter bands fra rytmiske og nye genrer: Er der noget i deres musikalitet og i deres måde at gå til kunsten på, som kan matche et symfonisk format – kan vi lave et snit på det, et musikalsk møde, hvor begge parter bliver beriget, og vi opfinder et nyt sprog? Det er tanken bag, og det har været en stor succes i næsten 11 år. Vi har stort set udsolgt til de fleste koncerter. Missionen er lykkedes”. 

Open Orchestra griber sagen anderledes an. Her inviteres publikum til at opholde sig blandt de spillende musikerne, som er spredt ud i rummet. Formatet rækker ud til et bredt publikum til koncerterne – herunder skolekoncerter, hvor en storyteller undervejs fortæller om værkerne. Fortællegrebet går igen i Afgørende øjeblikke, hvor musikken kædes sammen med historiske eller personlige historier, der formidles af en skuespiller og lyddesign af kunstnerkollektivet Dark Matters og med en optakts-podcast af Third Ear. 

”Vi tror meget på det med at fortælle musik. Vi er optaget af at skabe en kontekst og en historie rundt om værket, fordi vi tror på, at fantasien bedre aktiveres med nogle komponenter, som understøtter værket”, fortæller Peter Lodahl. Han fortæller også, at initiativerne bærer frugt og faktisk skaber et nyt publikum. 

”Publikum til 60 minutes er i høj grad afspejlet af de artister, vi arbejder sammen med. Til koncerten med Christopher overraskede det mig, at det var alt fra otteårige piger til teenagere, gymnasieelever og ældre mennesker. Det var interessant at se så stor aldersspredning”, fortæller Peter Lodahl. 

Han påpeger samtidig, at publikumsudvikling ikke kun handler om alder, men at kulturinstitutionerne også har en forpligtelse over for andre socialgrupper. ”Der har vi ikke nogen færdig formel, men det er ongoing at undersøge det”, mener Peter Lodahl. 

Det Gode Selskab 

Nørrebro Teater har i en del år eksperimenteret med at udvikle nye formater. Det udspringer ikke kun af et ønske om at imødekomme nye publikummer, men også af rent praktiske grunde, fortæller teaterchef Mette Wolf: 

”Vi har kun én scene, og vi har kun mulighed for at producere 3-4 forestillinger per år. Der går lang tid, hvor vi kun producerer og bygger, uden publikum. Jeg havde det som om vi var en grønthandler, der kun solgte æbler, og vi ventede på, at det blev august, så vi kunne plukke dem. Der var en følelse af, at vi var nødt til at have flere varer på hylden. Oven i det er vi nødt til have formater eller forestillinger, der kan udvide vores kundegrundlag”. 

Blandt nogle af teatrets anderledes formater er Fyraftenssang, som er fællessang med skiftende musikalske gæster, og Tænkepauser Live, hvor videnskab bliver forvandlet til teater ud fra helt ny forskning publiceret i Aarhus Universitetsforlags Tænkepause-serie. Mette Wolf fortæller, at der er en tydelig tendens til, at de anderledes formater tiltrækker et yngre og lidt mere teateruvant publikum. 

I et helt andet kreativt hjørne har Nørrebro Teater stor succes med Det Gode Selskab, der tog udgangspunkt i Applaus’ og teatrets egne undersøgelser, som viste at 21% ville gå mere i teatret, hvis de havde nogen at følges med. Det tog teatret op med bevidsthed om, at det ikke skulle være en datingklub.   

”Du får mulighed for at købe billetter på bestemte dage, hvor du sidder i et område med andre, der også kommer alene, og du bliver taget imod af en teatervært, hvis du har lyst. Teaterværten er der også i pausen, som er det folk synes er sværest – nemlig at stå alene i pausen. Det er blevet en kæmpesucces. Vi havde sat som succeskriterie, at hvis der bare var omkring 50 i klubben, ville det være dejligt. Vi har rundet 300, og det er kun toppen, tror jeg”, fortæller Mette Wolf.  

Jazz med og uden børn  

Odense Jazz Orchestra (tidligere TipToe BigBand) er Fyns professionelle bigband og støttet primært af Odense Kommune. Med støtten følger en forpligtelse om en indsats på tre områder: vækstlag og børn, det folkelige og en mere kunstnerisk indsats. 

Odense Jazz Orchestra tager involveringen af børn meget bogstaveligt og konkret med Kahoot-koncerter, hvor skolebørn optræder som orkestrets kor. Kahoot (online quizsystem som bl.a. bruges i skoler) fungerer som ramme, hvor publikum besvarer spørgsmål i et tema, der korresponderer med de efterfølgende sange. Kahoot-koncerterne har været en succes på flere punkter, fortæller orkesterchef Hans Christian Erbs: 

”Det er ikke kun børnene, der møder bigbandet, men også forældrene, så vi rammer dem og måske også børnenes bedsteforældre. Vi lavede fire koncerter på Posten, hvor der kunne være 270 mennesker ad gangen. Nu gør vi det igen, men denne gang på Odeon med de samme børn, men på én gang, altså 450 skolebørn og i en dobbeltkoncert med gymnasieelever”.  

Det var særligt en gevinst at få forældrene ud, for orkestrets kernepublikum er både yngre og ældre, fortæller Hans Christian Erbs: 

”Jazzpublikummet er svære at få ud, når de har børn. Vi så til Odense Jazzfestival, at vores stampublikum er den yngre generation, dvs. gymnasieelever, og det ældre publikum, som ikke længere har små børn, fortæller Hans Christian Erbs. Han tilføjer, at orkestret kun har én administrativ medarbejder på halv tid, så man desværre ikke har ressourcer til at lave egentlig publikumsstatistik.  

I det folkelige ben har Odense Jazz Orchestra blandt andet succes med koncerter med musik fra Bond- og Tarantino-film, som tiltrækker et mere filmorienteret publikum, som derigennem får øjnene op for bigbandmusikken.