Dette er første interview i en interviewrække, hvor Applaus ønsker at sætte fokus på, hvordan centrale personer i teaterbranchen ser på publikumsudvikling og ikke mindst arbejder med det.

Hvad er publikumsudvikling for jeres teater?

Vi arbejder med publikumsudviklings på flere forskellige måder og niveauer: 

Vi har vores outreach afdelinger (KGL + og ’åbne huse’ og turné-afdelingen), som rent praktisk arbejder med at arrangere forestillinger og events, som rammer et publikum uden for vores scener og vores huse, og som rammer dem på nye måder gennem anderledes forestillingskoncepter og arrangementer.  

Derudover har vi vores strategi- og analysearbejde, som analyserer hvem der køber billetter, hvilken oplevelse de har i vores huse og i forlængelse heraf, udforsker vi, hvordan vi kan udvide vores publikumsgruppe. 

Endelig er det publikumsfokuserede arbejde relevant for alle i huset. Det er et fokus, som vi aktuelt er meget optagede af på tværs af kunstarter. Det betyder at eksempelvis, de kunstneriske chefer også overvejer, hvem deres forestillinger potentielt kan ramme, Kommunikationsafdelingen overvejer, hvordan vi kan tale til et nyt publikum eller blot klæde vores eksisterende publikum på og derved positivt udvikle vores relation til dem. Kostumeafdelingen arbejder på at være synlige omkring deres processer, teknikker og generelt deres forberedelse med en forestilling m.v.


Hvorfor er det vigtigt at tænke publikum ind i teatrets arbejde?

Teater er ikke noget uden et publikum! Vi skal være noget for nogen, ellers kan det være lige meget. Derudover er særligt Det Kgl. Teater i den situation, at vi måske for en generation siden havde en form for automatisk legitimitet, som ikke findes længere. Vi var en del af samfundets dannelsesapparat og havde som sådan automatisk en eksistensberettigelse. I vore dage skal vi selv ud og skabe vores legitimitet – og det er måske i virkeligheden en sund øvelse for os, selvom det kan være udfordrende.

Det er vigtigt for vores teater at være meget opmærksom på, hvad der sker i verden omkring os. Vi skal fortsætte med at være relevante i og for vores omverden, og det gør vi bedst ved at arbejde på at forstå den og forstå den udvikling, der aktuelt præger den. Vi skal desuden være bevidste om, hvad vores bidrag er i den samtidig vi indgår i og være tydelige i vores kommunikation af den kvalitet. 


Hvad skal man gøre sig klart inden man begynder at arbejde med publikumsudvikling?

Publikumsudvikling – eller publikumsfokuseret arbejde (som nok i højere grad er det vi gør) – er ikke noget, man kan klare hurtigt eller lade en enkelt afdeling eller forestilling tage sig af. Ideelt set er det noget, der involverer hele teatret. En forestillingsevaluering giver mest mening og værdi i en kreativ organisation, hvis alle er med på dette fokus fra starten, og dermed oprigtigt interesserede i opfølgningen. Det starter allerede med en tydelig tilkendegivelse af hensigterne med en forestilling tidligt i processen, og det er en stor udfordring i vores branche. Vi er rigtig godt i gang med dette arbejde, som også involverer en afklaringsproces af bl.a. hvilken rolle og indflydelse det publikumsorienterede arbejde skal have i organisationen.

Det publikumsorienterede bør gennemsyre alle vores processer, men det er naturligvis ikke det samme som, at alle forestillinger skal ramme så stort eller bredt et publikum som muligt. Det handler i langt højere grad om en bevidsthed og ærlighed – og så er det fint, at noget skal være eksperimenterende eller kan være smalt. Det er bevidstheden om, hvem vi forsøger at henvende os til og med hvad og hvorfor, der er afgørende.

Hvad har jeres teater indtil videre fået ud af at arbejde med publikumsudvikling?

Vi har bl.a. fået udfordret nogle myter om at nye publikummer mest kommer til skæve, eksperimenterende forestillinger. Tværtimod ser vi, at det ofte er vores klassikere, det tiltrækker allerflest hidtil ukendte gæster til vores huse. Derudover arbejder vi med et segmenteringsværktøj, som har givet os et godt indblik i, hvem der kommer i vores huse. 

Vi måler på publikums tilfredshed efter hver forestilling, og det giver os indsigt i, hvad der (fra publikums perspektiv) har fungeret mere eller mindre godt – og hvorfor. 

Vores løbende tilbagemeldinger fra publikum har medvirket til, at vi fået afhjulpet nogle praktiske udfordringer omkring køen i vores barer ved hjælp af vores nye app. Her kan vores gæster forudbestille drikkevarer til pausen.

Endelig sikrer vores outreach- og turné-afdelinger, at vi når ud til danskere, der ikke almindeligvis ville komme i kontakt med Det Kongelige Teater. Bl.a. igennem vores skolesamarbejde, hvor en stor andel af skolerne på Amager og i Sønderborg helt fastlagt i deres skoleskema har et balletprojekt i 4 klasse. Dette projekt udvikler vi aktuelt, så det kommer til at involvere en større del af Danmark.

Hvad vil I gerne opnå med jeres indsats med publikumsudvikling?

Som tidligere nævnt, er det vores ønske at være relevante for og i vores samtid. Vi skal være tydelige i og stolte over, hvad vi kan på vores teater og i vores branche generelt, og derfra skal vi være gode til at forstå, hvordan det kan være vedkommende for så mange som muligt i Danmark. Det gør vi bl.a. ved oprigtigt at interessere os for folk omkring os og ærligt ønske at skabe en relation til dem. Det gør vi bl.a. gennem vores publikumsfokuserede arbejde.