Trine Bang: ,,Det vigtigste er, at symposiet allerede har sat spor”

– Hvad mener du var det vigtigste, der kom ud af de to dages symposium?

Det er vigtigt, at pointerne fra symposiet udkommer i et inspirationskatalog. Konferencer og netværksmøder er tit lukkede rum, hvor viden og erfaringer ikke kommer videre og det er en skam. Her var det afgørende, at de samtaler der fandt sted, også skulle have værdi for andre og være med til at inspirere til handling. Kulturmødet er en platform for samtalen på tværs af brancher, vidensområder og landsdele og præcis den samtale er afgørende, hvis vi skal lade os inspirere til at gøre tingene anderledes, end vi plejer. Et helt konkret eksempel er, at Trapholt – museet for moderne kunst og design i Kolding – der med inspiration fra symposiet allerede har etableret en ungeredaktion, der kommer til at udstille værker, der sætter teknologien på dagsordenen og ønsker at gøre endnu mere for sårbare unge lokalt. Det vigtigste er, at symposiet allerede har sat spor.

– Hvad håber du, at inspirationskataloget kan være med til at ændre?

På det politiske niveau håber jeg, at inspirationskataloget kan være med til at nedbryde silotænkning og inspirere til samarbejde på tværs af ressortområder. Det handler ikke om instrumentalisering, men om at kunsten meningsfuldt skal integreres i velfærdsstatens maskinrum og gøre en forskel for endnu flere.  Som et eksempel, så har forskning længe peget på, at kunstoplevelser kan hjælpe mennesker med ondt i livet eller bringe sårbare unge ind i meningsfulde fællesskaber. Alligevel er området stadig i høj grad drevet og finansieret af kulturområdet. Hvorfor nedbryder vi ikke silotænkningen mellem kultur og sociale indsatser og etablerer puljer til tværsektionelt samarbejde på tværs af ministerier?

Hvorfor er støttesystemerne til kunstneriske samarbejder og produktioner ofte begrænset til traditionelle genrer, når vi mere end nogensinde har brug for kunstnere og formidlere, der bryder grænser. Vi står i en verden, hvor den globale offentlighed er styret af amerikanske tech-giganter. Her spiller kunsten og kulturen en kæmpe rolle, når det handler om at stille de kritiske spørgsmål til vores fælles fremtid – men det kræver tværfaglige samarbejder med forskere, tech-eksperter og data scientists, der kan være med til at formidle teknologien i nye kunstneriske formater. For at løfte det potentiale, så er der brug for platforme, uddannelse og puljer, der støtter op omkring innovation i krydsfeltet mellem kunst og teknologi.

Jeg håber, at inspirationskataloget kan være med til at sætte fokus på nødvendigheden af samarbejder mellem viden, kunst og kultur på alle niveauer.

Inspirationskataloget peger på, at videndeling, partnerskaber og nye strategier kan være vejen fremTrine Bang, Direktør for Kulturmødet

– Hvad mener du er den største udfordring som kulturlivet står overfor?

Det er selvfølgelig forskelligt, hvad der er den største udfordring i de forskellige brancher og i de forskellige institutioner. Skal jeg pege på én fælles udfordring, så handler det om kompetencer. Kulturinstitutionerne er vanvittigt dygtige til at skabe kunstnerisk indhold, men når det handler om organisationsudvikling, så er der mange, der peger på manglende in-house kompetencer til at oversætte fx data til handling. Det samme gælder de digitale kompetencer, der skal til for at omfavne den teknologiske udvikling og skabe nye publikumsoplevelser i fremtiden. Manglen på kompetencer kan blive en stopklods for udvikling, men måske handler det om mod og prioritet. Inspirationskataloget peger på, at videndeling, partnerskaber og nye strategier kan være vejen frem. Eller som én på symposiet sagde om sit eget teater ”måske er det tid til at nedprioritere det fysiske program og opkvalificere med digitale ressourcer”.