Seminarrækker

Fra februar 2020 får landets teatre mulighed for at komme endnu tættere på deres eksisterende og potentielle publikum, når Applaus starter sin landsdækkende seminarrække.

Målet med seminarrækken er at give teatrene viden, redskaber og kompetencer til at arbejde strategisk med publikumsudvikling i deres organisationer.

I front for seminarerne står Søren Friis Møller, som har en ph.d. i ledelse på kulturområdet, er ekstern lektor på CBS, samt konsulent i virksomheden culturaldemocracy.

Udgangspunktet for seminarerne er den nationale borgerundersøgelse ’Perspektiver på Publikum’, som Applaus præsenterede 30. januar 2020 på Teatret Svalegangen. Seminarerne er målrettet de danske institutionsteatre, dvs. indholdet, læringsmål mv. er tilrettelagt for producerende teatre.

Teatrene er blevet inviteret til at deltage i to heldagsseminarer – ét i foråret 2020 og ét i efteråret 2020. Seminarerne er gratis, men tilmelding for at deltage er påkrævet. Vi anbefaler at deltage i begge seminarer, da seminaret i efteråret er planlagt som en opfølgning på seminaret i foråret.

Har dit teater ikke modtaget en invitation, kan du kontakte applaus@applaus.nu for tilmelding.


Forår 2020

Region/By

Sted
6. feb. Midtjylland Syddjurs Egnsteater
7. feb.Aarhus Aarhus Teater
10. feb. Nordjylland Aalborg Teater
2. martsOdenseOdense Teater
12. marts Hovedstaden Mungo Park
13. marts Sjælland Aaben Dans
17. martsKøbenhavn 1 – §5 teatre og Kbh TUdviklingsplatformen for Scenekunst
18. marts København 2 – Små storbyteatreUdviklingsplatformen for Scenekunst
19. marts København 3 – Børne- og ungdomsteatreUdviklingsplatformen for Scenekunst
     
Efterår 2020 Region/BySted
26. aug. Nordjylland Aalborg Teater
27. aug. Midtjylland Syddjurs Egnsteater
28. aug.AarhusAarhus Teater
10. sep.OdenseTeater Momentum
14. sep. Sjælland Aaben Dans
21. sep. Hovedstaden Folketeatret
22. sep.København 1 – §5 teatre og Kbh T Folketeatret
23. sep.København 2 – Små storbyteatre Folketeatret
24. sep. København 3 – Børne- og ungdomsteatre Folketeatret


Applaus er i gang med at udvikle to særlige forløb til Det Frie Felt og teaterforeningerne. Forløbet for Det Frie Felt vil ligge i primo april og maj 2020. Forløbet for teaterforeningerne vil ske i samarbejde Danske Teaterforeninger. Detaljer om indhold, tid og sted vil blive opdateret og meldt ud løbende.