19. februar 2020

Workshopforløb: Publikumsrelationer i den frie scenekunst

af Lene Struck-Madsen

Hvordan udvikler man relationen til publikum, hvis man ikke har eget hus og typisk lejer sig ind på andre scener eller spiller på turné?  Det er en udfordring som mange drifts- og projektstøttede scenekunstaktører står overfor. På dette workshopforløb, målrettet scenekunstaktører inden for den frie scenekunst, får du mulighed for at arbejde med at udvikle din relation til publikum med udgangspunkt i din egen case.


I samarbejde med Rasmussen og Marker tilbyder Applaus et workshop-forløb, der er målrettet aktører inden for den frie scenekunst og de særlige udfordringer, de står overfor mht. publikumsudvikling.

Workshopforløbet består af to heldags-workshops:
Workshop 1: Strategi og handlingsplan (se beskrivelse og tilmelding nedenfor)
Workshop 2: Framework og eksekvering (se beskrivelse og tilmelding nedenfor)

Begge workshops tager udgangspunkt i den nationale borgerundersøgelse ”Perspektiver på Publikum” og giver grupper, kompagnier og selvproducerende scenekunstnere fra den frie scenekunst viden og værktøjer til at arbejde strategisk med udvikling af publikumsrelationer.

Workshop-forløbet giver dig:

  • Viden om danskerne brug af og forhold til scenekunst
  • Værktøjer til at kunne arbejde med publikumsudvikling
  • Mulighed for at anvende værktøjerne i relation til din kunstneriske profil og projekt
  • De første skridt til at udforme en strategi og handlingsplan for dit videre publikumsarbejde

Begge heldags-workshops udbydes både i København og i Aarhus.

Pris: Det er gratis at deltage i workshopforløbet. Tilmelding nødvendig.
Vi anbefaler, at du tilmelder dig begge heldags-workshops, da de er tilrettelagt som et forløb. Du må gerne tilmelde flere fra din organisation. Alle skal tilmelde sig enkeltvis via tilmeldingslinket.

OBS: Vær opmærksom på, at vi opkræver et no-show fee på 250 kr. ved manglende fremmøde. Afbud skal ske senest 4 dage før arrangementet finder sted.

Målgruppe: Workshopforløbet er målrettet projekt og driftsstøttede kompagnier, scenekunstnere og producenter inden for den frie scenekunst.



Workshop 1 – Strategi og handlingsplan

Her arbejder vi med udvikling af din/jeres egen strategi og handlingsplan. Hver gruppe eller kompagni arbejder med deres egen konkrete case. Når dagen er omme, har du identificeret tre strategiske indsatsområder og beskrevet, hvordan du vil nå dem.


Aarhus:

7. maj 2020 kl. 09.00-16.30
Performing Arts Platform Aarhus
Valdemarsgade 1G, 1. tv, 8000 Aarhus C
Tilmeld dig her senest d. 1 maj.



København:

12. juni 2020 kl. 09.00-16.30
Udviklingsplatformen for Scenekunst
Otto Busses Vej 5A, Byg. 048
2450 København SV
Tilmeld dig her senest d. 5 juni.


Pladserne fordeles efter først-til-mølle princippet.

Vi gør opmærksom på, at vi følger Sundhedsstyrelsens anbefalinger vedr. covid-19. Du vil blive orienteret om evt. programændringer eller sikkerhedsforanstaltninger. 



Workshop 2 – framework og eksekvering

Her arbejder vi videre med jeres valgte case fra Workshop 1: Vi vil fokusere på forskellige frameworks, der alle kan styrke realiseringen af jeres case, og som tager udgangspunkt i publikum, kunstens funktion samt kunstens kvalitet.

Aarhus:

17. september 2020 kl. 09.00-16.00
Performing Arts Platform Aarhus
Valdemarsgade 1G, 1. tv, 8000 Aarhus C
Tilmeld dig her senest d. 10. september.


København:

18. september 2020 kl. 09.00-16.00 / København
Udviklingsplatformen for Scenekunst
Otto Busses Vej 5A, Byg. 048
2450 København SV
Tilmeld dig her senest den. 10. september.

Pladserne fordeles efter først-til-mølle princippet.

Vi gør opmærksom på, at vi følger Sundhedsstyrelsens anbefalinger vedr. covid-19. Du vil blive orienteret om evt. programændringer eller sikkerhedsforanstaltninger.  

Undervisere

Søren Mikael Rasmussen
Topledelse møder strategi – møder innovation – møder forretningsudvikling – møder brugerne i nye koncepter – og får det hele til at virke i kulturens organisationer.  Dette resilliens-perspektiv har Søren Mikael oparbejdet som tidl. mangeårig chef for bl.a. DR Kultur, TV2 Øst, P4 København og DR’s Aktualitet og Videnskab. Det gør, at han tænker i helheder fra datagrundlag til mødet med gæsten og hvordan den organisation, der skal få det hele til at spille, fungerer i forhold til organisering, kompetencer og udviklingspotentiale.

Lasse Marker
Lasse arbejder især med politisk indflydelse og strategisk kommunikation. Han er forfatter til flere bøger, sidder i en række bestyrelser og bliver ofte brugt som ekspert i medierne. Lasse er en af de mest benyttede ordstyrere og foredragsholdere i dansk kulturliv, og er tidligere radiovært på P1 og Tv-vært på DR2, samt ekstern lektor i Art Management ved Københavns Universitet.

Nyheder fra applaus i din indbakke

Få nyheder, invitationer og resultater fra publikumsundersøgelserne — direkte i din indbakke!

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Følg Applaus